»Lavere tryk betyder rent faktisk noget«

Visse nye dæktyper er i stand til at køre med reduceret tryk eller øget belastning.

Står der IF eller VF på dit landbrugsdæk, så kører du rundt på nogle af slagsen, der klarer enten et meget lavt dæktryk eller en tilsvarende højere belastning.

Nye teknologier har nemlig medført bedre egenskaber hos de såkaldte Increased Flex (IF) og Very-high Flex (VF) dæktyper.

»Vi kan sænke dæktrykket til et meget lavt niveau, eller vi kan øge belastningen mellem 20 og 40 pct. på vores IF- og VF-dæk,« fortæller Dan Hansen fra Michelin Danmark.

På maskindemonstrationen ved Foulum havde Michelin opgravet en lille parcel for derefter at fylde det med skiftevis jord og sand - og til slut lade henholdsvis et 710/50 R26.5 dæk med 0,7 bar og to 1000 R20 dæk med 8,0 bar køre over det fyldte areal.

»Man kan tydeligt se forskel. Vi har lavet forsøget, så man kan se, at det rent faktisk betyder noget at køre med gode dæk med et lavt dæktryk,« påpeger Dan Hansen.

Trædefladen for det første dæk var 4.350 kvadratcentimeter, mens nummer to var på blot 2.300 kvadratcentimeter.

Rent dybdemæssigt gav det i overfladen en spordybde på henholdsvis 80 og 160 millimeter.

Dernæst var det let at se, hvordan jorden blev påvirket via efterfølgende udgravninger som på billedet ovenfor.

At dæktryk også har betydning for kraftbehovet viste Michelin ved at have to trillebører parat til en lille dyst. Begge var læsset ens, men med forskelligt dæktryk. Det gav sved på panden i den pløjede jord.

Faktaboks

  •  Forskningscenter Foulum mellem Viborg og Randers dannede i sidste uge rammen om en maskindemonstration med fokus på marktryk.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle