»Skuffen med passwords kunne ikke længere lukke«

Landmand glæder sig over, at han nu kan indberette løn, når han vender halm.

Overblik er nøgleordet for landmand Anders Ahrenfeldt, der driver en bedrift med 500 hektar og kvæg. Han har været med til at give idéer til MitLMO og glæder sig nu til at tage det i brug.

»Jeg tror, der er mange ting, der glipper for os landmænd, fordi man skal logge ind så mange steder for at finde ud af tingene. Med MitLMO skal jeg kun huske et password og logge ind et sted, hvor jeg kan få overblikket og klare det meste«, siger han.

Helt konkret glæder han sig til, at han vil kunne finde sine fakturaer i Summax på mobilen.

»Så bliver det let at kontrollere, at ordre og faktura passer sammen, når der kommer en palle«, siger han.

Han er også begejstret for, at han kan indberette løn samme sted.

Det var håbløst undervejs – nu er nye økoregler godkendt af EU-landene 20. november · 14:07

»I dag er det tit noget med at skrive et cpr-nummer på en seddel, der ligger i skjortelommen og forsvinder i vask. Nu kan jeg gøre det direkte i Mit LMO straks«, siger han.

Udnytter ventetid

Så kan han bruge ventetiden, når han kører kornvogn og venter på mejetærskeren, til at taste og tjekke ting, der ellers ikke ville være blevet gjort, forudser han.

»Jeg sparer først og fremmest tid og bøvl med at huske og finde passwords frem og logge ind en masse steder. Det betyder meget at få ting gjort med det samme, det er der sikkert også penge i«, siger han.

Den eneste ulempe, han har konstateret indtil nu, er, at han skal have et login for hver af sine virksomheder. Han er ved at lægge om til økologi på en del af bedriften, og det giver så flere logins.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu