»Vi har altid været hinandens bedste legekammerater«

Tobias og Joakim er vokset på på et landbrug og har gjort alting sammen, siden de var små.

I denne måned er det præcis tre år siden, Tobias og Joakim Hausted fik nøglerne til Abildskær, som de nu ejer og driver i fællesskab.

Selv er de opvokset på et landbrug syv km herfra. Hver morgen kørte deres skolebus forbi rødstensgården, som dengang var ejet af et ældre søskendepar.

De to ældre mennesker døde imidlertid med et halvt års mellemrum.

Servitut på gården

Inden da havde søskendeparret været hos borgmesteren og fået indføjet en servitut til ejendommen: Ejeren til enhver tid skal bo på gården!

Det blev Tobias’ og Joakims chance for at komme i gang på Abildskær, som dermed ikke bare kunne købes op af større naboer. Og selvom de dengang kun var hhv 23 og 21 år, havde de allerede lagt fremtidsplaner med landbrug i.

Et andet heldig aspekt var, at de fik mulighed for at låne 20 pct. i foreningen Landeværnet, der yder billige lån til »unge danske landmænd, til erhvervelse, styrkelse eller udvidelse af egen ejendom i Sønderjylland«.

»Man skal bo syd for Kongeåen,« forklarer Tobias.

I de tre år, der er gået, har brødrene drevet landbruget som I/S i bofællesskab med hinanden og med Tobias’ kone Signe, som læser til sygeplejerske.

Det er gået helt fint, siger de uden at tøve.

»Vi har altid gjort alting sammen og været hinandens bedste legekammerater. Men det betyder ikke, at vi er enige om alting. Vi går ikke og klapper hinanden på skulderen«.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle