Åben gård i december: Køb et juletræ og klap en kalv

»Vi giver gæsterne en unik oplevelse«, siger Charlotte Winther.

Få minutter efter Jens og Charlotte Winther slog dørene op til deres åben gård-arrangement i søndags, kælvede to af køerne.

»Det er lige præcis sådan noget, vi kan. Vi giver gæsterne en unik oplevelse med hjem. som de måske endda fortæller videre til deres venner«, siger Charlotte Winther, Bredagergård i Skibby.

Tre gange har Charlotte og Jens holdt Åbent Landbrug i september. Sidste gang var der godt 1.400 besøgende. Men det er første gang, de åbner gården til et julearrangement.

»Mange landmænd vælger Åbent Landbrug fra i september, fordi de har travlt i marken. Heldigvis har vi kunnet presse arrangementet ind, og vi synes, at det har været rigtig godt at være med«.

»Men så tænkte vi, at vi har en halv hektar med juletræer, og hvorfor ikke få en masse glade mennesker på besøg her op til jul og give dem en tur med traktor, sælge et juletræ og en af vores hjemmelavede pølser og vise dem kalvene og køerne«, siger Charlotte Winther.

Charlotte og Jens Winther holder åbent igen 17. december. Se mere på Facebook på ’Bredagergård’.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle