Året, hvor mælkekvoterne blev ophævet

At det ikke længere er en generel folkesport at skyde på landbruget, blev om noget bevist på årets delegeretmøde i november. For første gang nogensinde valgte den siddende statsminister at gå på talerstolen, endda fulgt af tre af hans ministre. Bedre kunne det næsten ikke være.

Forinden havde den nyvalgte Venstre-regering lagt de første spor til den konkrete udmøntning af den landbrugspakke, de fire borgerlige partier som opposition var enedes om året før. Hen over vinteren skulle planen, der blandt andet indebar mere gødning til markerne allerede i 2016, omformes til lov. At det skulle vise sig at blive en smertelig proces, hvor landbruget igen imod sin vilje blev en del af spillet på Christiansborg, vidste man ikke dengang.

De politiske medvinde kunne ikke dække over, at 2015 på alle måder blev et rigtig skidt år. Fra 1. april var mælkekvoterne blevet ophævet, i princippet til glæde for ikke mindst de danske mælkeproducenter, der er større og har højere ydelser end stort set alle andre i Europa. Men glæden varede kort. I takt med at mælkemængden steg, faldt priserne. Da året var forbi, kunne den gennemsnitlige mælkeproducent konstatere, at køerne havde leveret mere mælk end nogensinde – og at ejeren var fattigere ved årets slutning end dets begyndelse.

Læs mere om 2015 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle