Årets første danske jordbær i butikker tirsdag

En sand forårsbebuder er fra i dag i de første butikker: Danske jordbær. Mængderne er meget små, så kunderne vil kun i udvalgte Irma butikker kunne købe årets første danske jordbær.

Gartneriet Hunsballe Grønt ved Skælskør, er igen i år er først med jordbær.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse. 

Mængderne er små så bærrene sælges kun i udvalgte Irma butikker.

Jordbærrene er naturligvis ikke fra friland, men er dyrket i et moderne væksthus, der er specielt konstrueret til jordbær-produktion med ekstra store vinduer, der giver mulighed for ekstra meget lys til planterne.

Allerede i næste uge kommer der større mængder bær og om ca. 14 dage forventes, at produktionen er så stor, at der er danske jordbær i alle Coops godt 1000 butikker.

De første danske jordbær sælges for 36 kr. pr. bakke med 250 gram. Der vil tirsdag være omkring 250 bakker fordelt på 10 forskellige butikker.

Hunsballe Grønt er en familiedrevet virksomhed med over 50 års erfaring i produktion af jordbær og grøntsager. I dag drives virksomheden af Claus & Henriette Hunsballe, som er 2. generation.

Virksomheden ligger på Skælskør egnen, som er begunstiget med mange solskinstimer, hvilket især er hensigtsmæssigt for smagsudviklingen i jordbærrene.
Udover Irma-butikkerne vil den lokale SuperBrugs i Skælskør også have nogle bakker fra i dag.
 


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle