Årstider betyder meget for kvælstof og alger

Det er langt fra ligegyldigt for algevæksten, hvornår på året kvælstof udledes. Det ignorerer vandplanerne, og det påpegede L&F i kronikserien »De 7 Synder.« Unødig reduktion af kvælstof som følge af det koster landbruget dyrt.

Det internationale evalueringspanel gav i 2017 L&F medhold ved at skrive, at »En vurdering af, hvordan udledningernes variation i løbet af året påvirker status af kystvande, kunne føre til en optimeret, omkostningseffektiv forvaltning.« Panelet mener især, at det er relevant at fokusere på betydningen af årstid i områder med krav om store indsatser. Jo større opland og jo større indsatskrav, desto mere vil det betyde, om tidspunktet er taget med i regnestykket.

Daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) udtalte efter evalueringspanelets anbefalinger, at »der bør forskes mere i behovet for en sæsonbaseret regulering af kvælstofudledningerne.« Netop denne forskning og indregning af årstidernes betydning skal derfor med i det arbejdsprogram, ministeriet skal fremlægge senest med udgangen af i år. Et arbejdsprogram for, hvordan vi når i mål med tredje generation af vandplaner.

Vinterens kvælstof væk

Behovet for at tage hensyn til årstider blev dokumenteret af DHI i 2017 med udgangspunkt i Karrebæk Fjord. Alger vokser i sommerhalvåret, mens kvælstof primært udledes i vinterhalvåret. Inde i Karrebæk Fjord skiftes vandet ud i løbet af et par uger, og det betyder, at det kvælstof, der tilføres med vandløbsvandet om vinteren, forlængst er væk, når lys og varme tillader algerne at begynde at vokse. I Karrebæk Fjord og andre områder, som for eksempel Lillebælt eller Odense yderfjord, er det derfor centralt, hvornår kvælstofudvaskningen reduceres, hvis det skal give en effekt på algevæksten.

I vandplanerne antages det, at kvælstofudvaskning finder sted jævnt over hele året. Det gør det ikke. Langt det meste kvælstof udvaskes i vinterhalvåret. Men for fjorde med kort opholdstid har kvælstof udledt om sommeren langt større betydning for miljøet. Indsatser rettet alene mod at reducere vinterens kvælstofudledning kan derfor være unødigt dyre, måske endda helt nytteløse. Det beskrev vi i »De 7 Synder.«

Det er enkelt at tage højde for tidspunktet for udledning og opholdstid. Opholdstiden i de forskellige danske vandområder kan beregnes, så med en oversigt over disse kan det afgøres, hvor det er relevant at se på fordelingen af kvælstoftilførsel og andre presfaktorer hen over året.

Indsats med betydning

Kvælstofudledningen til danske vandområder følges allerede gennem hele året i NOVANA-programmet. Der burde altså ikke være nogen ben i at skabe overblik over, hvornår udledningen finder sted i de relevante vandområder. I forlængelse af den undersøgelse skal der også ske en udpegning af, hvad kilderne til kvælstofudledning helt konkret er i sommerhalvåret.

Endelig mangler vi i den grad en analyse, der undersøger, hvornår forskellige virkemidler har effekt. Er det for eksempel meningsfuldt at udlægge efterafgrøder i oplandet til en fjord med hurtig vandudskiftning? Spildevand og andre punktkilder kan have stor betydning om sommeren, hvor drænene især på Sjælland ofte ligger tørre hen.

Tilbage er udfordringen med at inkludere årstiderne i modellerne. Det er meldt ud, at i hvert fald de såkaldt mekanistiske modeller, som udarbejdes af DHI, vil være forberedt til at håndtere årstidsvariation. Når data skal lægges ind i modellerne, og de egentlige beregninger foretages, er det helt essentielt, at årstidsvariationen kommer med.

Her er i den grad en lavthængende frugt, når vi ser på, hvordan vandplanerne kan blive forbedret. Lad os koncentrere os om indsatser, der rent faktisk har en betydning.

»Årstidsvariation er på vej i nye modeller«

Svar af kontorchef Peter Østergård Have, Miljø- og Fødevareministeriet

Hvor langt er ministeriet i arbejdet med at kortlægge vandområder med kort opholdstid – altså de vandområder, hvor årstidsvariationen vil have stor betydning?

Miljøstyrelsen oplyser, at opholdstid indgår i forvejen som parameter i typeinddelingen af kystvande, og der er opmærksomhed på det særlige forhold om årstidsvariationen i vandområder med kort opholdstid. Årstidsvariationen indgår derfor som element i modelprojekterne, og opholdstiderne vil kunne beregnes ved hjælp af de udviklede modeller, som forventes færdigudviklet i efteråret 2019.

Bliver årstidsvariationen indarbejdet i både mekanistiske og statistiske modeller i tredje planperiode af vandplanerne?

Miljøstyrelsen fortæller, at det forventes, at de udviklede modeller – både de mekanistiske og de statistiske - kan håndtere årstidsvariationen.