Det tales i EU om et forbud mod aflivning af hanekyllinger, og det kan få store konsekvenser for ægbranchen. Man har allerede taget tiltaget til sig i Tyskland, men det er gjort helt forkert, mener næstformand i L&F Fjerkræ Jens Skovgaard-Jensen.
I lige over et år har det i Tyskland ikke længere været tilladt at aflive daggamle hanekyllinger, som praksis ellers altid har været.
Det er både blevet kaldt "foruroligende" og "unødvendigt" af den danske fjerkræbranche, og det er stadig med hovedrysten, at L&F Fjerkræ ser mod det tyske.
Det fortæller Jens-Skovgaard Jensen, formand for konsumæggruppen under L&F Fjerkræ og næstformand i sidstnævnte, på årets Fjerkræårsmøde tirsdag.
- Der er mange måder, at man kan optimere vores danske ægproduktion. Jeg tør dog godt allerede nu konstatere, at Tysklands forbud mod aflivning af daggamle hanekyllinger i ægproduktionen ikke er en optimering. Det er direkte imod al dyreetik, konstaterer Jens-Skovgaard Jensen.
Kritikken går på, at man har taget en politisk beslutning styret af følelser, der hverken gavner den fælles klimabelastning eller økonomien hos producenterne.
De tyske hanekyllinger sendes nemlig ud af landet til meget lave priser - og uden, at der er styr på dyrevelfærden, hvor de lander, forklarer Jens-Skovgaard Jensen.
- Det siges, at de tyske ægproducenter sender deres daggamle hanekyllinger til Polen og det er uden, at nogen følger op på dem. Selv den tyske fjerkræindustri kan kun spekulere i, hvor dyrene nu befinder sig. Historien, der fortælles er, at hanekyllinger skal vokse sig store, derefter slagtes og så vil man sælge kødet på de vestafrikanske markeder, siger Jens-Skovgaard Jensen, der selv har en produktion med 66.000 skrabeægshøner ved Hedensted.
- Der er ikke en, der ved, hvor de hanekyllinger ender henne. Det skal nok passe, at der er nogle af hanekyllingerne, der kommer så langt, men jeg mener dog heller ikke, at det er en god løsning. En øget klimabelastning vil stadig følge med, desuden ødelægger man de lokale markeder i Vestafrika, pointerer han.
Hvad skal vi gøre herhjemme
Ifølge næstformanden skal den danske ægbranche derfor ikke følge det tyske eksempel, hvis det står til ham.
- Vi har heller ikke råd. Det er ikke noget vi kommer til at tjene på og som jeg tidligere var inde på, så er det svært nok i forvejen at få pengene til at række, siger Jens-Skovgaard Jensen.
I stedet kigger han mod Østrig, hvor man afsætter hanekyllingerne til kæledyrsbranchen og zoologiske haver samtidig med, at der er en stigende efterspørgsel fra individer med rovdyr - og faktisk så stor efterspørgsel, at man er begyndt at importere daggamle hanekyllinger fra hele verden, fortæller han.
- Jeg håber, at vi Danmark vil læne os mere på østrigerne og vores tyske naboer, understreger han.
Næstformanden lurer dog også mod de teknologier, som står klar i kulissen, når et eventuelt forbud træder i kraft i EU.
Det gælder både aflivning i ægget eller på dag ét efter klækning og teknisk kønssortering af æg efter blot ni dage. Teknologien er dog ikke moden endnu, og det haster derfor med at få danske forsøg på plads.
Det fik ham til at henvende sig direkte til de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der var til stede:
- Jeg vil gerne appellere til dem med et ønske om, at de vil forske mere på dette område: Vi mangler viden som danske ægproducenter på området. Hvor langt væk er teknologien fra, at man effektivt og med lav omkostning kan kønssortere æg i skallen? Jeg håber, at der kommer danske projekter på dette område, lyder det fra Jens-Skovgaard Jensen.
