Det har ingen gang på jord at bruge danske æsler som vogterdyr mod ulve. Det mener formand for Landsforeningen for Dansk Æselavl.
Anja Lausten blev nødt til at reagere, da hun hørte, at Miljøstyrelsen giver tilskud til at landmænd kan bruge æsler som vogterdyr mod ulve.
For som formand for Landsforeningen for Dansk Æselavl mener hun, at det er et helt forkert signal at sende. Man skal holde æsler, fordi man kan lide dem - ikke som ulveføde.
Men endnu vigtigere: Danske æsler er, ifølge hende, også ret uegnede som vogterdyr.
Derfor tog hun selv kontakt til Miljøstyrelsen for at få en forklaring på, om alle nu kan købe et æsel og bruge som et værktøj mod ulve.
"Jeg måtte reagere, for jeg troede, at folk nu bare kunne købe æsler og sætte ud til ulvene", siger Anja Lausten.
Danske æsler er for lave
Miljøstyrelsen har i over et år ydet tilskud til at vestjyske landmænd, der har bedrift inden for området, der risikerer ulveangreb, kan anskaffe sig blandt andet lamaer og æsler som vogterdyr.
Dyrene er et billigere alternativ til at få sat ulvehegn op. Æsler er territoriehævdende og vil derfor med spark og bid forsvare deres mark og flok. Et æsel kan eksempelvis med et spark brække benet på en ulv.
Men Miljøstyrelsen kunne hurtigt berolige Anja Lausten. For at kunne få tilskud til et æsel er der krav om, at æslet man vil bruge til eksempelvis at beskytte sin fåreflok er mindst 135 centimerter høj. Og dem findes der kun ganske få af i Danmark.
"Langt de fleste æsler i Danmark er kun omkring én meter høje, det er dværgagtige æsler, der slet ikke er i stand til at tage kampen op i mod en ulv", siger hun.
Mangel på æsler
Med kun ganske få æsler i Danmark, der er høje nok, tror Anja Lausten ikke på, at vogteræsler bliver det nye sort i landbruget.
"Det tror jeg ikke, har nogen gang på jord", siger Anja Laustsen, der selv ejer syv små æsler.
Miljøstyrelsen har, siden de åbnede for tilskuddet, da heller ikke modtaget én eneste ansøgning om vogteræsler. Og det glæder Anja Lausten.
I udlandet findes der flere eksempler på at bruge æsler og lamaer som vogterdyr. Blandt andet bliver de brugt i både Tyskland og USA. Men her sætter man ofte æslerne ud sammen med flokken i en meget ung alder, så de ikke identificerer sig som æsler, men med dyrene, de går med.
Men den går ikke i Danmark. For æsler er også omfattet af hesteloven, der foreskriver, at heste og æsler ikke må gå alene før de er to år gamle.
Vil gerne høre om resultater
Når æsler er revirhævdende, kunne Anja Lausten også frygte, at deres spark og bid kunne gå ud over lam og får på marken.
Derudover skal der ifølge hesteloven også bygges læskure til æsler, og dyrene der er ørkendyr har ikke godt af for meget græs, der kan gøre dem syge.
"Jeg tror at æsler virker i nogle tilfælde. Men jeg synes ikke, vores æsler i Danmark er egnede. Men er der nogen, der anskaffer sig et vogteræsel vil jeg frygteligt gerne høre, hvad folk har af resultater med det", siger Anja Lausten.
