Ø-mærket honning i Danmark kommer fra udlandet

Den økologiske biavl har det svært i Danmark - samråd om danske økologiske biavlere i dag.

Den Ø-mærkede honning, som danske forbrugere køber i butikkerne, er stort set udelukkende udenlandsk.

Dansk økologisk biavl er meget beskeden i mængde, fordi de danske krav til økologiske biavlere langt overstiger de krav, som deres udenlandske kolleger i EU skal opfylde.

Det er emnet for et åbent samråd i dag.

Behandles ringere

Her har Folketingets Fødevareudvalg bedt fødevareminister Dan Jørgensen redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at sikre, at danske økologiske biavlere ikke behandles ringere end økologiske biavlere i andre EU-lande.

Ændre krav?

Ved samrådet skal ministeren blandt andet svare på, om han vil ændre de danske krav til økologisk biavl og tage problemstillingen op i EU om den forskellige udmøntning af EU-reglerne i de forskellige lande.

Fødevareministeren skal også svare på, om han har tænkt sig at tage initiativ til en oplysningskampagne, der informerer forbrugerne om problemstillingen om økologisk honning, der er mærket med det danske Ø-mærke, herunder at hovedparten af honningen ikke er dansk.

Samrådet finder sted kl. 14 og er indkaldt på initiativ af Venstres Hans Christian Schmidt (V).

Emneord

økologi , biavl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle