Tjek marken og hold øje med Landscentrets prognose.
Der er god grund til at holde ekstra øje med knækkefodsyge i hveden i år. Det usædvanligt lange, varme og våde efterår kombineret med tidligt såede marker, øger nemlig risiko for angreb af denne svampesygdom. Navnlig i marker med gamle stubrester, hvor svampen har kunnet overleve og i tætte marker, skal man være på vagt.
Ifølge Stefan Ellinger, BASF, kan man allerede nu finde symptomer i markerne. Symptomerne er mørkfarvede og vanddrukne pletter på de ydre bladskeder nederst på stænglerne. Senere bliver de misfarvede områder mere afgrænsede og danner øjepletter.
Knækkefodsyge svækker stænglerne og øger risikoen for lejesæd og nedknækning af strå under modningsperioden. Det nedsætter udbyttet og gør det vanskeligere at høste. Stefan Ellinger vurderer, at tabet direkte og indirekte kan være op til 30 procent.
Høj tærskel
Bekæmpelsestærsklen for knækkefodsyge i hvede og triticale er dog høj.
Ifølge Landscentret, Planteavl, skal over 35 procent af planterne have angrebne hovedskud, før det betaler sig at sprøjte. Samtidig skal angrebet, for at det tæller med, have bredt sig til 2. yderste skedeblad. Det vil sige, at man skal kunne se gullige misfarvninger, når man fjerner det yderste skedeblad.
I rug er bekæmpelsestærsklen lavere, men angrebet er meget svært at se. Derfor anbefaler Landscentret, at man kun bekæmper, hvor der er et anstrengt kornsædskifte, sået tidligt, og en kraftig plantebestand.
I vinterbyg betaler det sig ikke at sprøjte mod sygdommen.
Behandlingen kan ske til og med stadium 32, hvor 2. knæ kan føles.
Landscentret sender ultimo april en prognose for, om der er behov for at sprøjte mod knækkefodsyge.
Sygdommen kan bekæmpes med Bell, Proline, Stereo og Unix - i triticale dog kun Bell og Proline. Stereo og Unix virker bedst mod meldug, men bruger man Bell, kan man eventuelt blande med Tern for at få meldugeffekt.
