Øget udlån: DLR tjener flere penge

Et øget udlån, især til andet end landbrug, gør regnskabet rigtig godt og øger forventningerne til hele året.

DLR tjente flere penge i første halvår 2019 og opjusterer nu forventningerne til det samlede år.

Det fremgår af det dugfriske halvårsregnskab fra realkreditinstituttet, hvor det beskrives, at basisindtjeningen forventes at stige fra 825-925 til nu forventet 900-1000 mio. kr.

Årsagen til stigningen i indtjeningen, der primært er indtægter på bidragssatser er, at DLR har øget sit udlån.

"DLR's resultat for første halvår af 2019 på 572 mio. kr. før skat er tilfredsstillende og væsentligt bedre end forventet", udtaler DLR's direktør Jens Kr. A. Møller.

"Jeg glæder mig over, at vi får spredt vores risiko til andet end landbrug. Landbrug udgør 60 procent af vores udlån. Men vi øger også vores markedsandel på landbrug", konstaterer han om udlånet, der netto er steget med 3,6 mia. kroner i perioden

Den øvrige del af DLR's udlån er til erhvervsejendomme. Her har væksten det seneste år været på hele 6,1 mia. kroner, heraf 3,1 mia. i årets seks første måneder.

Samlet set har DLR udlån for over 150 mia. kr.

Mærker de negative renter

Beholdningsindtjeningen udgjorde en indtægt på 39 mio. kr. DLR har placeret hovedparten af fondsbeholdningen i korte realkreditobligationer. Her mærker man tydeligt, at der er lave renter i markedet.

"Vi har en beholdning af obligationer på netto 13-14 mia. kroner. I et negativt rentemiljø giver det isoleret set et negativt afkast. Når renten falder yderligere, så får vi en kursgevinst. Det er en af årsagerne till, at vi får så pænt et resultat for første halvår", siger Jens Kr. A. Møller.

Der er flere konsekvenser af de lave renter. DLR mærkede også tydeligt konverteringsbølgen, der begav sig hen over Danmark i juli. I alt nåede DLRs bruttoudlån op på 16,5 mia. kroner.

"Det er en væsentlig stigning i forhold til samme periode sidste år, hvor bruttolånet var på 12,5 mia. og hvor aktiviteten også var stor. Det er over hver tiende af vores udlånskroner", konstaterer realkreditdirektøren.

Han er dog ikke så ked af de lave renter som flere af hans bankdirektør-kolleger har givet udtryk for de seneste uger.

"Vores kunder får meget lave renter og dermed får større betalingsevne. Så jeg begræder ikke kun det lave renteniveau. Det er til fordel for vores kunder, selv om det er ulempe for os", mener han.

LAndbrug i bedring - fører nedskrivninger tilbage

Ser man på første halvår i år, så havde DLR flere tabssager end samme periode sidste år, nemlig 45 mod 29 i 2018. Antallet af overtagne panter udgjorde ti ved halvårets slutning - med en samlet værdi på ejendommene på 55 mio. kr.

I alt har DLR skyldige terminsydelser for 140 mio. kr, mod 120 mio. kr. ved udgangen af 2018.

Når man ser bort fra de tabsgivende og udfordrede bedrifter, så mærker Jens Kr. A. Møller, at landbruget er i bedring og at især svinepriserne har fået et opsving.

"Landbrugets økonomiske forhold er blevet forbedret i 2019, særligt for svineproducenterne. Udbredelsen af svinepest i Kina har medført markant stigende priser på smågrise og grisekød. For 2019 som helhed er der forventning om tilfredsstillende afregningspriser for såvel mælk som smågrise og grisekød. Endvidere er der udsigt til en mere normal høst i år, modsat sidste års forringede høst som følge af den ekstraordinære tørre sommer. Der er på den baggrund forventning om en acceptabel indtjening i landbrugserhvervet i inde-værende år", lyder det i halvårsrapporten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle