Øko-køerne er kommet på græs

Søndag blev landets økokøer sendt på græs. Mange tusinde mennesker var ude at se de 'dansende' køer.

Søndag klokken 12 blev økologiske køer sendt på græs på 59 gårde i Danmark. Den årligt tilbagevendende begivenhed havde i år fokus på dyrevelfærd og klima.

For Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er det vigtigt, at danskerne har mulighed for at opleve landbruget tæt på.

"Det handler om åbenhed og troværdighed og om den livsglæde, der ligger i at opleve de her dejlige dyr, når de springer ud på græsset. Den troværdighed, økologien er bygget på, kan man komme og se ved selvsyn", siger Per Kølster.

Sidste år mødte over 200.000 danskere op på gårdene for at opleve køerne danse ud på græsset. Per Kølster gætter på, at lige så mange i år tog turen til gårdene for at opleve det, der også bliver kaldet køernes forårsfest.

"Man kan simpelthen se på sådan en dejlig stor krop, når den danser på fire ben, at det er festligt", siger Per Kølster.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor køerne ter sig, som de gør.

"Det kan kun forklares med én ting, og det er begejstring. De kan mærke, at foråret kommer. Det er fuldstændig som en galophest, der bliver sluppet ud af startboksen. De har kun én ting i hovedet, og det er simpelthen at komme derudaf og opleve græsset. Det er meget energifyldt",siger Per Kølster.

/ritzau.

 

 

 


•Så blev det igen tid til at slippe de økologiske køer på græs. Foto: Jens Nørgaard Larsen/ Ritzau Scanpix


  


Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet.

Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende.

Videreformidling

Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia.
 

 
  
 Fuldskærm

   
 Del
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   
 Print

  
 Favorit

   


 Collections  

 

 

 

 

 

 

 

 


 
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle