Økofond runder 100 millioner i investeringer: Køber yderligere to landbrug

Dansk Økojord har købt to nye landbrug, så der nu er 12 ejendomme og knap 900 hektar i fondens portefølje.

Dansk Økojord A/S har fortsat sit investeringstempo i 2021 og har netop købt to nye ejendomme for sammenlagt 33 mio. kr.

Det drejer sig om den økologiske grøntssagsproduktion Korsmedegaard ved Randers og en mælkebedrift med 157 hektar i Nørskovlund nord for Silkeborg. Det fortæller direktør i Dansk Økojord, Kim Qvist, til Agriwatch.dk.

Mælkebedriften er den første, som Dansk Økojord har købt, og visionen er at producere mere klimavenlig mælk, lyder det. 

Med de to nye investeringer har Dansk Økojord nu købt landbrug for 100 mio. kr. siden opstarten for 3,5 år siden, og intet tyder på, at fonden har tænk sig at sænke tempoet.

"Vi har kig på fem-seks ejendomme i øjeblikket, og vi vil gerne have anbragt et sted mellem 10 og 15 mio. kr. mere inden 1. januar", siger Kim Qvist til mediet.

Dansk Økojord opnåede i 2020 et plus på bundlinjen på 200.000 kr. Det var det første overskud i fondens levetid.

Faktaboks

Dansk Økojord har over 800 aktionærer, og har nu investeret i 12 ejendomme. 

I alt ejer fonden 884 hektar.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle