Økoformand genvalgt uden modkandidat

Hans Erik Jørgensen er torsdag genvalgt som formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. Også genvalg til næstformand Thomas Helle.

Formand Hans Erik Jørgensen og næstformand Thomas Helle blev begge genvalgt uden modkandidater, da Landbrug & Fødevarer torsdag på Høng Landbrugsskole havde årsmøde.

Selvom der ingen modkandidater var, så blev der alligevel stemt, da man ønskede at teste det elektroniske valgssystem på årsmødet.  

41 stemte her på Hans Erik Jørgensen. To stemte blankt.

- Det er jeg rigtig glad for. Jeg skal nok lægge mig i selen for at varetage alle jeres interesser, og det er både dem med kvæg, planteavl, ja jer alle sammen, sagde Hans Erik Jørgensen, der selv er økologisk griseproducent. 

Også Thomas Helle blev som nævnt genvalgt. 

- Jeg skal nok bakke dig op, Hans Erik, til hver en tid, lød takketalen fra Thomas Helle. 

Til Økologisektionens bestyrelse blev der heller ikke afholdt kampvalg, og følgende blev valgt Anders Stensgaard, Esben Møller XU, Jens Peter Pors Eriksen, Ole Olsen. 

Udover dem består bestyrelsen nu af Kasper Mejnertsten, Lene Fløe Møller, Per Bundgaard Hansen og Thomas Vang Jørgensen.

Da der ikke var flere der stilte op, så blev der efterspurgt fra årmødest dirigent, om der ikke var en, som ønskede at være suppleant til bestyrelsen, og det endte med at blive Heino Mølholm.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle