Økolog: "Der har aldrig været så mange udfordringer som nu"

"Man skal virkelig beslutte sig for at tage ja-hatten på og sige: Det her går nok, - ellers kunne man godt blive lidt mismodig".

Per Thomasen (57), økologisk mælkeproducent fra Store Karleby på Sjælland, er langtfra sortseer af natur, økonomien i den økologiske mælkeproduktion er ret fornuftig for tiden, og han kunne ikke tænke sig et andet landmandsliv end dét, han har, med 220 sortbrogede malkekøer og 400 hektar i omdrift. Lige nu er det bare, som om udfordringer, der skaber grundlæggende usikkerhed om fremtiden, tårner sig ekstra op.

Hvad bliver konsekvenserne af landbrugs- og klimaforhandlingerne, af landbrugsreformen, og hvilke restriktioner vil kommunen lægge på hans marker?

"Det er en brydningstid, hvor det er svært at se om hjørnet. Vi har været selvstændige siden 1985, men der har aldrig været så mange udfordringer som nu".

40 ha udpeget til BNBO

En af Per Thomasens store hovedpiner ligger lige uden for gården Bækkenstofts hvid- og gulmalede længer: 40 ha af hans marker er udpeget til boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) af Lejre Kommune.

Nu lurer påtvungne restriktioner og forbud mod at bruge sprøjtemidler i fremtiden - sammen med en uvis erstatning, hvis afklaring formentlig måske vil trække ud i årevis. Et forbud er ikke mere velkomment hos Per Thomasen end hos hans konventionelle kolleger, selvom han ikke selv bruger pesticider.

"Der er sådan lidt optræk til, at når man er økolog, behøver man ikke få erstatning for at få at vide, man ikke må bruge pesticider. Men din frihed er væk, vi har givet det samme for jorden som alle andre, og der er ingen garanti for, at der kommer én efter os, der skal have økologiske malkekøer. Slet ikke her på Sjælland, hvor landsbyerne ligger tæt, og det er sværere og sværere af skaffe jord nok. Selvfølgelig skal vi have erstatning", siger Per Thomasen.

Oven i BNBO kommer de indsatsplaner til sikring af grundvandet, som Lejre Kommune pusler med - op mod 2.000 ha, hvor der kan komme restriktioner ikke bare på pesticider, men også på kvælstof.

"Vi har ikke set arealerne på kort endnu, men det kan blive endnu værre end BNBO. Og de unge tør ikke investere, når de ikke aner, hvad det ender med", siger Per Thomasen.

Han deler samtidig bekymringer med landets øvrige kvæglandmænd: Betyder landbrugsreformen, at kvægtillæggene afvikles? Og hvor ender landbrugs- og klimaforhandlingerne?

"Der er mange skyer på himlen. Det er da lidt træls".

Briter gode til græs

Per Thomasen er ikke i tvivl om, at han både som landmand og økolog ser ind i en fremtid, hvor klima og biodiversitet skal tænkes systematisk ind i landbrugsdriften.

Derfor henter han inspiration, hvor han kan - og finder den bl.a. i den dansk-britiske erfagruppe, som han har været medlem af et års tid.

I gruppen, der er etableret af en konsulent i ØkologiRådgivning Danmark, mødes en gruppe danske økologer on-line med sydengelske kolleger. Forskellene er interessante.

"Vi ved, vi skal nå meget længere med klima og biodiversitet. Jeg er sikker på, at noget af det, de gør, giver noget mere på den konto", siger Per Thomasen.

Briterne er bl.a. meget dygtige til græs og har et næsten religiøst forhold til græs- og efterafgrødeblandinger med urter. Deres græsmarker holder helt op til otte år mod Per Thomasens egne to-tre år.

"Det er den vej, vi skal, for på den måde opbygger de kulstof i jorden - hver gang du vender en græsmark, frigiver du jo kulstof".

Englænderne går i det hele taget meget op i jordfrugtbarhed og tager analyser af ’alverdens ting’.

"For dem er det næsten vigtigere at passe jorden end afgrøderne", siger Per Thomasen. Til gengæld brillerer hans engelske kolleger ikke på mælkeydelsen - det er ikke deres fokus, og én af landmændene fra den britiske side malker f.eks. kun én gang i døgnet.

Briternes low cost strategi - køerne går ude stort set hele året, og bygningsmassen er typisk langt ældre end i Danmark - betyder, at økonomien er på linje med danskernes, vurderer Per Thomasen. Han understreger dog, at det ikke er muligt at overføre erfaringerne 1:1, da forholdene i de to lande er meget forskellige, bl.a. mht. til klima og jordtyper.

"Deres frostnætter kan tælles på én hånd. Men vi kan lære meget af deres gamle græsmarker og deres arbejde med jordforbedring, kompost og jordstruktur".