Økolog: Jeg fodrer med fire gange så meget halm som normalt - og ydelsen stiger

Blog fra mælkebedriften: En forklaring på, at ydelsen alligevel er stigende, trods en firedobling af halmen i foderrationen, kan være, at græsset er blevet taget for fint sidste år, så det går for hurtigt igennem køerne.

Af Niels Peter Landmark, økologisk mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg er for alvor begyndt at mærke, at jeg mangler foder frem til udbinding efter tørken sidste sommer. Jeg mangler nok 20 procent foder i forhold til sidste år.

Jeg høstede alt det græs og helsæd, jeg kunne komme i nærheden i 2018, men det er  bare ikke nok. Jeg har selvfølgelig sparet på foderet, og det kommer jeg fortsat til, indtil siloerne er fulde igen.

Det er ikke nemt at skaffe ekstra foder. Det er kun lykkedes mig at købe nogle wrapballer. Det betyder, at malkekøerne får mere halm, end jeg kan lide.

Firedobling af halm i foderrationen

Normalt bruger jeg højt sat 25 kg halm pr. dag til hele besætningen, men jeg er nu oppe på 100 kg pr. dag, og så får de lidt ekstra kraftfoder. Kan jeg helt undvære halm gør jeg ellers gerne det.

Udover halm består foderrationen af græs, byghelsæd, valset byg, hestebønner, mineraler plus kraftfoder i robotten

Det går godt nok med ydelsen, som er stigende. Tabet ligger i det foder, vi har manglet i sommer samt de store udgifter til vanding og dieselolie.  

Jeg må diskutere med min fodringsrådgiver om det kan passe, at vi skal have så meget halm i foderrationen. En forklaring på, at ydelsen alligevel er stigende, trods den ekstra halm, kan være, at græsset er blevet taget for fint sidste år, så det går for hurtigt igennem køerne. 

Med fem slæt sidste år har jeg en idé om, at det kan være årsagen. Lige nu bruger vi græs fra 1, 3, 4 og 5. slæt.   

Udbinding først i april

Jeg kan nok godt få foderet til at strække hele vejen, men det skal helst ikke blive for sent forår.

Udbinding kommer til at ske først i april, så jeg kommer til at springe øko-dagen midt i april over. Det kan vi ikke vente på. Der kommer maksimalt til at gå tre måneder fra nu til køerne kommer på græs.

Den anstrengte fodersituation kommer samtidig med, at jeg har stadig flere kvier, end jeg har plads til, efter jeg begyndte at bruge kønssorteret sæd for tre-fire år siden. Det skal jeg have justeret ind.

Lige nu betyder det, at jeg bliver nødt til at tilpasse antallet af dyr i besætningen. Jeg ser på hvilke dyr, der har gjort sig fortjent til at blive, og hvilke har ikke.

Jeg solgte allerede i efteråret otte malkekøer fra til levebrug. Snart melder jeg fire andre køer til slagteriet - de skulle normalt ikke slagtes, men de er ikke med kalve og har nogle skavanker.

I efteråret har jeg stort set eksporteret halvdelen af alle førstekalvskøer, og de næste måneder bliver jeg nødt til at eksportere alle de dyr, især kvier, jeg kan komme af med. Blandt andet kommer der en irsk økolog på besøg senere i januar for at se på dyrene. Han har været her et par gange før.

Fra 61 til 55 malkekøer

Jeg har været oppe på 61 malkekøer i en kort periode inden jul, men reelt har jeg kun plads til 55 køer, hvis jeg skal have lidt buffer i systemet, som jeg gerne vil have det. Med det antal malkekøer, jeg har, burde jeg have omkring 100 stk. opdræt, men fordi jeg bruger kønssorteret sæd er jeg helt oppe på 150 stk.

Heldigvis falder den samlede mælkeproduction ikke, selv om jeg tager fem-seks af de mindre gode køer væk. Så får de andre bare mere plads, og efter par dage er produktionen oppe på samme niveau igen.

Faktaboks

Niels Peter Landmark

  • Blogger for Kvæg Plus
  • 55 Holstein årskøer
  • Opdræt: Kvier løbes med kønssorteret sæd, halvdelen af køerne krydses med Hereford. Tyrekalve sælges til opfedning.
  • Ydelse: 10.000 kg EKM, tallet er stigende
  • Alle malkekøer går på dybstrøelse, en De Laval malkerobot fra 2011
  • Økolog siden 2009
  • 55 hektar ejet og forpagtet: græs, foderkorn, helsæd og vinterraps

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.