Økolog lever godt af naturpleje i Thy - uden at søge grundbetaling

Naturplejen i Danmark er i bevægelse. i Thy er Naturstyrelsen i nyere kontrakter begyndt at gøre forpagtninger betinget af fast lavt græsningstryk. Dermed er forpagterne udelukket fra at søge grundbetaling til arealerne.

Det giver god mening for Jens Christian Sørensen, Hanstholm, selv om det på papiret koster ham omkring 800 kr. pr. hektar, at han kun søger tilskud til naturpleje.

»Man skal ikke stirre sig blind på de 800 kroner, for man skal huske, at det også koster penge og arbejde at pudse arealerne af. Og det andet giver en finere naturpleje!«

Vilkår ændret

For 15 år siden var Jens Christian Sørensen konventionel mælkeproducent med 150 køer i stalden. Så lagde han om til økologi og blev professionel naturplejer.

Nu er han ren naturplejer og driver 1.200-1.300 hektar.

»Det er det, jeg lever af, og det er jeg rigtig glad for«.

I de 15 år, han har drevet naturpleje, har betingelserne løbende ændret sig. I starten måtte han give gødning på de arealer, han lejede af Naturstyrelsen. Den adgang fjernede man, og så forsvandt de gode græsmarker i lysesiv. Dem gider kreaturerne ikke æde. Men man kan ikke få landbrugsstøtte til arealer med mange lysesiv, så naturplejerne risikerer at få underkendt arealet, med mindre de slår arealet med en brakpudser senest 15. september.

Den proces er hård ved naturen. Både blomster- og dyreliv tager skade, mener Naturstyrelsen. Og Jens Christian Sørensen er enig.

Smadrer krible-krable

»Vi smadrer rigtig mange ting på de arealer, som dyrene har gået på og plejet skånsomt hele sommeren, hvis vi kommer ud med en afpudser i september. Der er ikke meget liv på sådan et nyslået areal. Blomsterne kommer nok igen, men alt det små krible-krable ødelægger man meget af. Firben, hugorme, alt muligt - de har ingen beskyttelse mod rovfugle«.

Jens Christian Sørensen oplever, at der er meget mere liv i arealer, som ikke er græsset for hårdt ned.

»Der skal helst være nogle små buske, som det små dyreliv kan trives i«.

Samtidig passer det ham godt, at han ved at give afkald på grundbetaling slipper for at spekulere på, om en kontrol vil underkende arealet.

»Jeg har stadig nogle ældre tilsagn, hvor jeg søger grundbetaling, hvor jeg er ude at pudse af. Men når de er udløbet, tror jeg faktisk, jeg vil gå over til at fjerne grundbetalingen på alle arealer«.

Lavt græsningstryk

Det fremgår af Jens Christian Sørensens nyere kontrakter fra Naturstyrelsen, at græsningstrykket højst må være 0,5 storkreatur pr. hektar på de arealer, hans dyr afgræsser.

Udgangspunktet for fast græsningstryk er 1,2 storkreatur pr. hektar. Men den lavere grænse er helt på sin plads i Thy, mener han.

»Jeg kører gerne med mellem 0,3 og 0,5 DE. Det passer lige nøjagtigt med, at det bliver en fin afgræsning og med, at naturen bliver skånet. Vi har områder med meget lyng - der er 1,2 DE alt for meget - dyrene ville dø af sult«.

»Vi har også mange eng-områder heroppe med orkidéer: Hvis et kreatur er sulten, æder den også en orkidé. Det gør den nogle gange alligevel, men hvis den ikke er sulten, skåner den i alt fald mange flere af de sjældne planter«.

Lytter og lærer

Hos Naturstyrelsen i Thy forklarer specialkonsulent Claus Rasmussen, at det bl.a. er det stigende fokus på afgræsning og naturpleje, der for tre-fire år siden har fået Naturstyrelsen til gradvist at ændre principperne for naturplejen.

»Vi har lyttet til forskerne og biologerne. For os er det vigtigste, at arealerne bliver plejet optimalt, så de arter, der er truede, bliver beskyttet. Derfor kører vi nu på relevante arealer med fast lavt græsningstryk i de nyere aftaler. Det er mit indtryk, at landmændene synes, det er fornuftigt, men det er en proces at vende, når man kører med fem-årige kontrakter«.

Intervallet er sat til 0,3 til 0,6 DE pr. hektar efter jordbonitet og vejrforhold.

»Det har givet gode resultater i forhold til, at blomster og anden biodiversitet kan udvikle sig. Men når jeg kører rundt og ser på arealerne, tænker jeg faktisk, at der er arealer, hvor vi godt kunne nedsætte det yderligere«, siger Claus Rasmussen.

Han understreger, at de allerbedste naturplejere i Thy er områdets store, fine bestand af kronhjorte.

»Kronhjortene hjælper os meget. De har sådan set første prioritet som naturplejere«.