Stigende økologisk omsætning er ikke nødvendigvis en fordel for de økologiske landmænd, mente flere på øko-årsmødet.
"Jeg er da glad for, at der er en stigende omsætning af økologiske produkter - men det kommer ikke nødvendigvis landmændenes bundlinje til gode", lød det fra bl.a. Niels Mikkelsen under debatten på Økologisektionens årsmåde på Asmildkloster Landbrugsskole.
"Større areal giver større areal, man kan tryne prismæssigt. COOP og andre er allerede i gang med at gøre økologi til en slagvare med økologiske hvidkål og øko-mælk til ingen penge. Jeg håber, Økologisektionen vil gå hårdere til kæderne og brancherne, og gøre det klart, at hvis de vil have mere økologi, skal vi også have vores del", lød det fra Niels Mikkelsen.
Måske kun 250.000 ha?
En anden debattør mente, at de nuværende 300.000 økologiske hektar måske allerede er for meget.
"Hvor er balancen - kunne den måske ligge på 250.000 hektar? Det er jo til at græde over, hvis vi skal sælge økologisk korn, som bare går i den konventionelle kasse".
Pris for frit marked
Hans Erik Jørgensen formand for Økologisektionen, mente ikke, man skal forsøge at bremse den økologiske vækst.
"Vi kan ikke fastholde økologi som en lille niche, vi er nødt til at producere til konkurrencedygtige priser. Det handler om, at vi skal have gang i endnu flere afsætningsaktiviteter - men selvfølgelig skal vi stille krav om, at vi også skal tjene nogle penge".
Økologichef Kirsten Lund Jensen tilføjede, at ubalancer og perioder med tilpasning er prisen for et frit marked.
"Vi har jo ikke planøkonomi og som organisation kan vi ikke afmontere markedskræfterne. Det vi kan er, som sagt, at arbejde med at styrke afsætningen, som vi allerede gør".
