Det vigtigt, at økologer undersøger muligheden for frivillige BNBO-aftaler, lyder det fra L&F. Sjællandsk økolog er enig, men savner at høre fra sin kommune.
Et forbud mod brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kommer også til at få konsekvenser for økologer.
Derfor bør økologer også i den fase, der er i gang lige nu, undersøge, hvad de kan få ud af at gå med i en frivillig aftale. Sådan lyder opfordringen fra L&Fs Økologisektion i et nyhedsbrev til dens medlemmer, som er sendt rundt i denne uge.
Muligheden for at lave frivillige individuelle BNBO-aftaler med sin kommune om ikke længere at benytte sig af pesticider i BNBO udløber til nytår. Herefter er det ventet, at der i løbet 2023 bliver indført et nationalt forbud mod brug af pesticider i områderne nær drikkevandsboringerne. Det forbud vil forventeligt dække alle BNBO-arealer, også de arealer, som måtte være dyrket økologisk.
Og kommer der forbud mod brug af pesticider i BNBO, så kan man, advarer L&F, som økolog ikke få økologisk arealtilskud til arealet. Desuden kommer forbuddet mod pesticider også til at få betydning handelsprisen på jorden.
Helt stille fra kommuner
Fra Per Thomasen, økologisk mælkeproducent i Lejre Kommune på Sjælland, lyder det, at han er helt enig i, at man som økolog skal afsøge muligheden for frivillige BNBO-aftaler. Hele 40 hektar af hans marker er udpeget til boringsnært beskyttelsesområde. Det er dog bare ikke lige til at lave en frivillig aftale, fortæller han.
"Kommunen er jo ikke på banen med noget som helst. Når vi har spurgt, har de ikke gang i noget, og der er ikke rigtig nogen at forhandle med", siger han og fortsætter:
"Og jeg kunne i virkeligheden godt være interesseret i en frivillig aftale, hvis ellers den er rimelig".
Han fortæller, at han har forståelse for, at det økologiske arealtilskud forsvinder til arealerne, hvis der nationalt kommer forbud mod brug af pesticider på dem.
"Reglerne er jo egentlig fine nok. Man kan jo ikke få et tilskud til at lade være med at gøre noget, som man ikke må i forvejen", siger Per Thomasen.
Han fortæller, at der blandt mange økologiske landmænd formentlig er en opfattelse af, at når det kommer til spørgsmålet omkring pesticider og BNBO, er det nok noget, som går væk af sig selv.
"Men det gør det ikke. Og det er en mærkværdig situation. Et eller andet sted føler man som økolog, at det her ikke rigtig har noget at gøre med os, men vi bliver jo ramt alligevel", siger han.
Svært at opgøre værditab
Han fortæller, at det, han selv søger i en frivillig aftale, er en erstatning for det værditab, som han lider som følge af indgrebet.
"Det er så helt utroligt svært at sige, hvor stort det værditab er. Det kommer jo også an på, hvordan landbrugspolitikken er i Danmark den dag, hvor jeg stopper som landmænd. Er vi tvungne økologer alle sammen til den tid, er der nok nogle, der vil drive det videre".
"Er det ikke tifældet, at økologien blomstrer på det tidspunkt, kan jeg jo nok ikke finde en økolog at sælge det videre til den dag", siger Per Thomasen,
Faktaboks
BNBO-processen:
- I 2019 indgik et bredt flertal i Folkeinget en aftale om, at det skal være slut at bruge pesticider nær drikkevandsboringer, i de såkaldte BNBO.
- Kommunerne fik tre år til at risikovurdere arealerne og til at indgå frivillige aftaler med landmænd om stop for brug af pesticder i BNBO.
3 råd til øko-landmænd med BNBO:
- Tjek kort:på Danmarks miljøportal for at se, om der er udpeget BNBO på dine arealer.
- Er der udpeget BNBO,:så tag hurtigst muligt skriftlig kontakt til vandforsyningsselskab og/eller kommune og bed om frivillig aftale om kompensation.
- Tag fat i landboforening,: hvis du bliver afvist af vandforsyningsselskab eller kommune.
Kilde: L&F Økologisektion.
