Økologer: Tre fordoblinger inden 2020

Økologien kan fordobles i både mark og marked inden 2020, mener Økologisk Landsforening.

Ikke mindre end tre økologiske fordoblinger vil finde sted inden for de næste fire år og to måneder.

  • Arealet bliver fordoblet, så det udgør 15 procent af det dyrkede areal i Danmark
  • Salget i Danmark til 16 mia. kr.
  • Eksporten fordoblet til 3 mia. kr.

Det mener Økologisk Landsforening. Samtidig venter foreningen, at antallet af storkøkkener kan smykke sig med øko-spisemærke vokser fra 1.000 i dag til 6.000i 2020. Økologerne opfordrer derfor regeringen til at prioritere økologisk landbrug og fødevareproduktion højt i sin ventede landbrugspakke. 

For nylig har et rekordstort antal landmænd valgt at parkere marksprøjten og lægge om til økologi. Og med afsæt i de senere års udvikling i landbruget og markedet nationalt og globalt, vurderer Økologisk Landsforening, at der er vækstpotentiale nok i økologien til at nå den fordobling af arealet i 2020. Et mål som skiftende regeringer har arbejdet for siden 2009, og som V-regeringen vil droppe.

”Derfor vil vi på det kraftigste opfordre regeringen til at følge Natur- og Landbrugskommissionens og Vækstteam Fødevarers anbefalinger om økologi som strategi for vækst i landbruget i arbejdet med at lande finansloven og landbrugspakken,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Fremgang i 25 år
Økologisk Landsforenings prognose for omsætningen i 2015 i det samlede økologiske marked for dansk økologi (detail, foodservice, eksport og direkte salg via gårdbutikker mv.) viser et facit på 11 milliarder kroner. Det svarer til en samlet vækst på 52 procent over de seneste fem år.

”Afsætningen af dansk økologi vokser med tocifrede vækstrater inden for både detailhandel, foodservice og eksport. Og væksten er robust. Faktisk har det økologiske marked i Danmark ikke oplevet tilbagegang i de 25 år, Ø-mærket har eksisteret. Selv under finanskrisen oplevede vi vækst,” siger Per Kølster.

 

Relaterede

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle