Spritny forskning tyder på, at kultur og innovation i økologiske landbrug kan være med til at styrke de små samfund.
»Økologi kan indgå som en katalysator for social innovation ved at bidrage til bedre kontakt mellem land og by, viden om fødevarer og sund kost, generel miljøbevidsthed og socialøkonomiske arbejdspladser.«
Sådan lyder vurderingen fra ICROFS’ Videnssyntese 2015 om økologi, der også konkluderer, at der for landdistrikterne er et kæmpe uudnyttet potentiale i de lokale aktiviteter, som økologi kan føre med sig.
Akademisk konsulent Mette Meldgaard er tovholder og hun vurderer at økologiske landbrug har en klar fordel over konventionelle, når det gælder kontakt til forbrugerne.
»Økologiske landbrug er med til at brande lokalområder positivt og gøre landdistrikter mere attraktive for de unge mennesker. Der er et stort et behov for for at skabe økonomisk vækst. Mange, især unge, vil gerne økologi, køber økologi og ser økologi som noget positivt for samfundet,« siger hun.
Også engagementet fra økologiske landmænd tæller positivt for landdistrikterne.
»Udover at se på de generelle beskæftigelsestal, så blev den socialøkonomiske samfundsmæssige effekt også vurderet, for økologiske landbrug har en tradition for at give flere aktiviteter i lokalsamfundet igennem de mange gårdbutikker, åbne landbrug og fødevarermarkeder. Mange økologiske landmand tænker bredt og vil gerne lave lokale projekter, og der er plads til flere socialøkonomiske arbejdspladser på de mindre økologiske gårde og fokus på projekter, der bringer mennesker tættere på hinanden,« vurderer Mette Meldgaard.
At økologiske varer er dyrer end de konventionelle ser hun også som en fordel for samfundet gennerelt.
»Jo flere økologiske varer, der bliver solgt til merprisen, jo bedre dyrevelfærd og miljø får vi samtidig med at omkostningerne ved ikke at bruge pesticider ikke skal betales af samfundet,« siger Mette Meldgaard.
