Ris og lovord til Svarer-rapport fra grønne organisationer

Det ærgrer Økologisk Landsforening, at Svarer-udvalget ikke har taget hensyn til foreningens afgiftsmodel. Rådet for Grøn omstilling mener, det er et flot stykke arbejde, udvalget har fremlagt.

Der er ikke lovord fra Økologisk Landsforening efter offentlig gørelsen af Svarer-udvalgets rapport:

- Vi har fremlagt en afgifsmodel, der kan sikre, at vi løser flere kriser samtidig. At vi tager højde for både klima, natur i agerlandet og dyrevelfærd. Et bæredygtigt landbrug står på flere ben, og det bør en afgift afspejle. Derfor ærgrer vi os over, at Svarer-udvalget har lagt en anbefaling frem, der helt misser den pointe. Der er lagt op til en siloløsning, hvor man i stedet burde tænke helhed, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitsk chef i Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Hun mener at man bør pege på, at Afgiften indbygges i EU's landbrugsstøtte

- Desuden er vi kritiske overfor, at man ikke peger på, at afgiften kan bygges ind i EU’s landbrugsstøtte. Det er et erklæret mål for denne som for tidligere regeringer at nedbringe bureaukratiet, så det vil være en fordel for alle at bruge et eksisterende system fremfor at rulle endnu et bureaukratisk system ud. Det er ikke uvæsentligt at bemærke, at det også vil betyde, at vi vil få en afgiftsmodel, der umiddelbart kan udbredes til de øvrige EU-lande. Der er forslag om en milliardkompensation, men vi frygter, at den vil blive brugt på tilskud til teknologi, der vil fastholde en landbrugsstruktur, der giver meget lidt plads til natur, og som ikke levner plads til, at landbrugsdyrene kan leve gode og naturlige liv, siger den landbrugs- og fødevarepolitske chef videre.

- Vi er gået konstruktivt ind i debatten om en klimaafgift i landbruget, men det der er lagt frem i dag, er vi meget kritiske overfor. Der foreligger fortsat en vigtig proces i den grønne trepart, så nu er det vigtigt for os at arbejde for at de samler helheden op og kommer frem til en løsning, hvor landbrugsstøLen bliver brugt på en anden måde, så man tilgodeser de landmænd, der leverer på både klima, natur i agerlandet og dyrevelfærd, siger Sybille Kyed ifølge pressemeddelelsen.

Flot stykke arbejde

Rådet for Grøn omstillings Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for Fødevarer og bioressourcer skriver i en kommentar: 

- Dansk landbrug skal op af det hul, erhvervet længe har gravet sig dybere ned i med satsningen på intensiv animalsk produktion. Derfor er det glædeligt, at Svarer-udvalget fremlægger et bud på en model med en afgift på 750kr/ton CO2, som faktisk fører til de ændringer og nye muligheder, der er brug for. Kombinerer vi modellen klogt med EU's landbrugsstøtte og en acceleration af den plantebaserede sektor, kan vi øjne et dansk landbrug, der opererer inden for de planetære grænser.

 - Ekspertudvalget har lavet et flot stykke arbejde og vi hæfter os særligt ved, at man har sat sig ud over 2030-målene og kigget på, hvordan vi bedst skaber en model, der holder hele vejen til 2045, hvor vi skal være klimaneutrale.

- Det er enormt vigtigt, at vi har fokus på at skabe en afgifts-arkitektur, der fremtidssikrer landbruget længere end til 2030. Det har udvalget heldigvis haft stort fokus på. Vi skal nemlig være klimaneutrale i 2045 – og samtidigt har vi store udfordringer med et dødt havmiljø og en presset biodiversitet. Derfor er afgiften på 750kr/ton CO2 den klart bedste vej frem, da vi her får udstukket en ny og mere fremtidssikker kurs for landbruget, skriver seniorrådgiveren.

Usikkert med teknologien 

Trine Langhede, rådgiver for Fødevarer og bioressourcer fra Rådet supplerer: 

- Det er vigtigt at vi ikke gambler med satsninger på teknologiske løsninger for at kunne fortsætte ufortrødent som i dag. Hvis køer skal have fodertilsætningsstoffer, låser det dem til staldene, i stedet for at lade dem komme på græs, hvor de kan gavne biodiversitet og økosystemet på marken.

- Vi har endnu ikke set et eneste fuldskala-pyrolyseanlæg i drift. Derfor er det ekstremt usikkert, hvor stor effekt, teknologien rent faktisk kan levere. Vi mangler også stadig svar på mange vigtige spørgsmål om pyrolyse og biokul. Vi ved for eksempel ikke, hvilke langsigtede konsekvenser det kan have på jord og biodiversitet at bringe biokul ud på markerne. Eller om der kan dannes giftige stoffer i pyrolyseprocessen. Derfor håber vi ikke, at politikerne laver en pyrolysepulje på en milliard kroner. De penge er bedre brugt andre steder, skriver hun i en kommentar.

/ubi

Emneord

Co2-afgift

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle