Efter tre et halvt års forsøg med mere ko-kalv samvær er der ingen vej tilbage for mælkeproducent Gert Glob Lassen. Ammetanterne er kommet for at blive.
- En af de gode blåstemplinger er, når man har andre landmænd med ud at se kalvene og deres ammetanter på græs. De siger måske ikke så meget - men de smiler. Det gør jeg også selv.
Gert Glob Lassen, økologisk mælkeproducent fra Ellinglund ved Silkeborg, er en af de cirka 20 danske mælkeproducenter, der eksperimenterer med at lade kalvene gå længere med koen end det lovbestemte døgn.
Det har han gjort siden 2019, efter at hans kone Anne kom begejstret hjem fra en studietur til Holland og Tyskland, hvor flere mælkeproducenter var gået i gang.
- Anne kom hjem og sagde, at det så spændende ud. Så besluttede vi, at vi ville lave et forsøg med de næste 10 kalve. Det forsøg er bare aldrig stoppet.
Sådan foregår det
Der er næsten lige så mange måder at praktisere ko-kalv systemet på, som der er landmænd, der forsøger sig, siger Gert Glob Lassen.
På Ellinglund har familien løbende udviklet konceptet. Aktuelt foregår det på den måde, at køerne får lov at beholde deres kalv tre uger. Ko og kalv går sammen i en enkeltboks i de første par dage og derefter i et hold med alle nykælvere, mens koen fortsat bliver malket i mælkekarussellen et par gange om dagen. Efter tre uger adskilles koen fra sin kalv. Koen vender tilbage til ’arbejdet’, mens kalven bliver sat ind hos en ammetante, typisk en ældre udsætterko, som kan have op til fire småkalve hos sig.
Når ammetante og kalv har knyttet bånd, kommer de på græs med andre kalve og køer om dagen. Om natten er de i staldens dybstrøelse, op til 10 kalve sammen med flere ammetanter. Adskillelsen af kalv og egen ko-mor giver færre velfærds-problemer end i det gamle system, mener Gert Glob Lassen.
- Koen er mest ked af det, men som jeg oplever det, er kalven hurtigt glad igen, hvis ammetanten er sød. En kalv bliver hurtigt teenager, og så er det vigtigste legekammeraterne, og så selvfølgelig mad og omsorg. Den omsorg kan en ammetante sagtens give.
Kalvene går med deres ammetanter mellem tre og fem måneder, tyrekalvene kortest.
Har sluppet kontrollen
Det nye system rummer både fordele og ulemper for Gert Glob Lassen og de 400 køer på Ellinglund.
Der er mindre manuelt arbejde, fordi kalve og ammetanter i højere grad passer sig selv, men mere overvågning, fordi kalvepasserne ikke i samme grad kan styre kalvenes fysiske trivsel.
- På en måde har vi jo sluppet kontrollen. Vi kan ikke helt overvåge, hvor meget den enkelte kalv spiser og drikker. Hvis noget går galt, er man hurtigt på bagkant, siger Gert Glob Lassen.
For fire år siden var han glad for sine kalvehytter og pavestolt af sin lave kalvedødelighed. Den er i dag højere, fordi kalvene let kan komme til at slikke på noget snavset, for eksempel hvis koen har ligget i noget møg. I det gamle system ville kalvepasseren have sørget for rene skåle og et rent yver på den ko, man malkede ud hos.
- Vores system udfordrer selvfølgelig smittepresset. Men det er en helt anden hverdag at være kalv i. Sagt på en anden måde: Man kan lave et utrolig sterilt miljø i en kop med låg på. Men det ville godt nok være kedeligt at bo i en kop med låg på!
Gert Glob Lassen håber, overvågningen af kalvene kan blive mere effektiv, når han får de nye CowManager øresensorer hjem, som han har bestilt. De kan måle hver enkelt kalvs aktivitet og temperatur døgnet rundt.
- Jeg tror, de kan blive en rigtig god støtte til vores kalvepassere.
Plusser og minusser
Gert Glob Lassen vil nødig sætte kroner og ører på, hvad ko-kalv samværet på Ellinglund kan omregnes til.
I de tre uger, koen går med egen kalv, mangler der omkring 20 liter mælk pr. døgn, anslår han. Til gengæld vokser kalvene hurtigere med omsorgsfulde ammetanter, og livet på græs giver kalvene uvurderlige erfaringer med at begå sig i ko-flokken. Kviekalvene bliver hurtigere klar til insemination, og ammetanterne får efter aftjent værnepligt højere værdi som færdigfedede slagtekøer. Alligevel skal man ikke gå ind i systemet for pengenes skyld, mener Gert Glob Lassen.
- Til gengæld er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at vi bedre kan lide at passe kalvene sådan her, og at vi synes, de har et bedre liv.
Faktaboks
Ellinglund
400 krydsningskøer, ProCross. (Viking Red, Holstein, Montbéliarde).
400 hektar kløvergræs og lucerne, 200 hektar korn, havre, rug og vårhvede, som drives pløjefrit.
Gert Lassen eksperimenterer med skovlandbrug og er formand for Them Andelsmejeri.
