Økologisk råvaremangel sætter dagsorden i 2022

'Ordet er Frit' skrives af et fast panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug & Fødevarer.

2021 var et travlt år for økologien i Danmark. Vi fik etableret et nyt økologisk kraftcenter ’Innovationscenter for økologisk Landbrug’. Vi fik en landbrugsaftale, der slår fast, at økologi er en vigtig brik i den grønne omstilling, og som sikrer finansieringen af det økologiske arealtilskud frem til 2030 - både på eksisterende og nye arealer. Og endda med et N-tillæg, der forhøjes til 650 kr. pr. ha. fra 2023.

2021 var også året, hvor vi i Landbrug & Fødevarer fik sat hak ved mange økologiske udviklingsmål. Der er nu indført krav i økologireglerne om mindst 20 pct. bælgplanter i de økologiske sædskifter og mindst 50 pct. kulstoflagrende afgrøder. Det er et nybrud, at der nu stilles konkrete klimakrav i de økologiske regler, og at udnyttelse af kvælstof fra luften nu er et must, hvis man vil sætte Ø-mærke på sine produkter.

I 2021 blev det også endeligt vedtaget i brancheanbefalingerne for kvæg og gris, at der -igen - skal være et loft over, hvor stor en andel af gødningen der kan være ikke-økologisk husdyrgødning, hvis man producerer varer til de økologiske forbrugere. Det er ikke et nybrud, men til gengæld en sag, der er blevet debatteret heftigt året igennem både i aviser og på møder.

De fleste økologer oplever de nye krav som fornuftige tilpasninger og rettidig omhu i forhold til at styrke økologiens troværdighed over for forbrugerne. Men der er også nogle, som oplever de nye krav som meget udfordrende. For Økologisektionen bliver det derfor en vigtig opgave i 2022 at hjælpe med at få sat endnu mere fokus på, hvordan man som økolog optimerer mest muligt i forhold til afgrødevalg, sædskifter, gødningsanvendelse og mulighed for N-tillæg.

Det vil vi gøre sammen med dygtige fagfolk i regi af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og økologikonsulenter i DLBR. Vi vil også følge de mange dygtige økologer rundt omkring i landet, som opnår gode resultater med et begrænset gødningsinput, og som gerne deler ud af deres viden og erfaring.

Men særlig vigtigt bliver det at sætte turbo på indsatserne omkring selvforsyning med protein i den økologiske husdyrproduktion. Der er i øjeblikket massive udfordringer i hele EU med råvareforsyninger til de økologiske foderblandinger – særligt til de enmavede dyr. Udviklingen er gået fra et normalt til et meget højt prisniveau på økologisk soja på kort tid. Det presser økonomien hos en del økologiske husdyrproducenter.

Der er brug for, at landmænd, fodervirksomheder og afsætningsselskaber tænker sig om og får iværksat tiltag, der kan afhjælpe situationen. Er det muligt at bringe andre foderemner og proteinkilder i spil? Kan der optimeres på foderudnyttelsen? Kan man dyrke mere selv? Hvordan forventes situationen at se ud efter høst?

I Landbrug & Fødevarers Økologistrategi 2021-2023 har vi et mål om, at mindst en tredjedel af proteinindholdet i foderet til de økologiske husdyr skal være europæisk i 2023. Det er derfor glædeligt, at flere mejerier har sat mål for at styrke selvforsyningen med økologisk protein, som vil få betydning allerede i løbet af 2022. I den aktuelle forsyningssituation kan det også bidrage til, at den sparsomme økologiske soja fortrinsvis anvendes i foderet til fjerkræ og grise, så alle husdyr fortsat fodres i tråd med deres fysiologiske behov.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle