Økologiske grossister udelukket fra 6,2 mio. kr.

Økologiske grossister bliver udelukket fra at levere frugt og grønt til mellem og store institutioner i Aarhus Kommune.

Aarhusianske folkeskoler, plejehjem og andre kommunale køkkener skal have nye fødevareleverandører til august. Dette bliver uden deltagelse fra økologiske leverandører. 

Sådan skriver Fødevarewatch

Aftalen om indkøb af fødevarer til Aarhus Kommune er delt op i fire delaftaler. Her drejer den ene sig om levering af frugt og grønt til en anslået værdi af 6,2 mio. kr. over en seksårig periode. 

Denne delaftale gælder for både økologiske og konventionelle varer. Dette medfører at økologiske grossister som Aarstiderne og Solhjulet ikke har mulighed for at deltage i aftalen. 

"Man frasorterer økologerne med det samme, når man laver et fødevareudbud, hvor der både skal leveres konventionelle og økologiske varer. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil have mere økologi og diversitet," siger Christian Møller, salgschef hos Aarstiderne til Fødevarewatch.  

Der er tidligere lavet lignende udbud i Københavns Kommune. Dog var delaftalerne her delt op i både økologisk og konventionelt frugt og grønt, så de rendyrkede leverandører også kunne være med. 

Faktaboks

De fire delaftaler 

  1. ​Fødevarer eksklusiv nedenstående: 380,4 mio. kr. 
  2. Frisk frugt og grønt, økologisk og konventionelt: 6,2 mio. kr. 
  3. Bageriartikler: 5,4 mio. kr.
  4. Frisk fisk: 27,7 mio. kr. 

Emneord

økologi

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle