Økonom: Gælden er ikke problemet

De produktpriser, som frygtes at falde endnu mere, er et stort problem, mener Svend Jørgen Jensen.

Landbrugets store gæld ikke er et driftsmæssigt problem, og en variabel rente aldrig er et problem. Når der alligevel er god grund til bekymring for landbrugets fremtid. Og det skyldes de lave produktpriser. Det mener chefstrateg Svend Jørgen Jensen, Finanshuset Demetra, som i et indlæg på Landhusholdningsselskabets efterårskonference forklarede sammenhængen.

Ved hjælp af en række grafer viste han, at der over tid er en klar sammenhæng mellem rente og produktpriser. Når renten stiger, stiger produktpriserne også, og når renten falder, falder produktpriserne også. Som eksempel nævnte han, at renteniveauet i 2006 steg til 5-6 procent, mens mælkeprisen i samme periode steg med næsten en krone.

For en mælkeproducent med 200 køer og en realkreditgæld på 20 mio. kr. svarede prisstigningen til, at renten kunne være steget til 10,5 procent.

Når renten stiger

Fødevarepriserne følger konjunkturerne, og selv om renten stiger i opgangstider, betyder det ifølge Svend Jørgen Jensen ikke noget, fordi landmandens indtægter stiger endnu mere.

Det gælder ikke kun for mælk men også for eksempel for svinekød og hvede.

Den meget lave variable rente tæt på nul procent betyder, at gældens størrelse ikke i sig selv er et driftsmæssigt problem, men det ville det til gengæld have været, hvis man havde låst renten fast. Han anbefaler aktuelt de såkaldte F-kort lån.

De lave produktpriser er derimod et stort problem, og der er ifølge Svend Jørgen Jensen en nærliggende risiko for, at de vil falde endnu mere.

»De langsigtede forbrugerpriser er i nedtrend, og vi står måske over for prisfald, der kan føre til deflation.

Inflation

Når den store udpumpning af penge ikke skaber inflation, hvad kan så?

I den situation vil det være en fejl for ikke at sige en katastrofe at sætte renten op,« siger Svend Jørgen Jensen.

Institutleder Henrik Zobbe, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, tegnede i sit indlæg på konferencen også et dystert billede af landbrugets fremtidsmuligheder.

Instituttets beregninger viser nemlig, at de dygtigste danske landmænd ikke udnytter deres produktionsmuligheder godt nok i forhold til de dygtigste landmænd i andre lande.

Samtidig er der et stort potentiale til at forbedre driftsledelsen i Danmark, idet spredningen blandt danske landmænd er større end blandt landmænd i visse andre lande.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle