Fødevareeksporten steg i de tre første kvartaler

Mejeriprodukter og især ost har holdt eksporten oppe i den første del af året.

Selv om priserne på landbrugsprodukter er raslet ned, har eksporten klaret sig overraskende godt i de tre første kvartaler i år, viser en opgørelse.

Værdien af den danske eksport af fødevarer i de tre første kvartaler var således en procent højere end i samme periode sidste år.

Det er især eksporten af mejeriprodukter, og herunder især ost, der med en samlet stigning på seks procent har holdt eksporten oppe i den første del af året. 

Eksporten af svinekød er derimod faldet, men til gengæld er eksporten af levende grise steget med 10 procent.
Ser man derimod på hele fødevareklyngen, er eksporten faldet med tre procent i de tre første kvartaler. Her er det især prisfaldet på minkskind, der trækker ned. Værdien er således faldet med hele 41 procent i forhold til sidste år.
Til gengæld er eksporten af agroteknologi uændret.

Emneord

eksport , fødevarer , pelsdyravl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle