Høegh om landbrugsaftale: Jeg er glad, men jubler ikke himmelhøjt

Glædeligt at landmændene får mere gødning. Men trist, at modelberegninger fortsat vil være centralt værktøj i miljøreguleringen. Det siger Henrik Høegh, der var en af hovedarkitekterne bag den oprindelige landbrugspakke.

»Det er rigtig glædeligt, at landmændene snart igen kan fuldgødske. Det har været en lang, sej kamp. Når jeg alligevel ikke jubler himmelhøjt, så skyldes det, at landbrugsaftalen ikke giver det totale regimeskifte, vi havde lagt op til i landbrugspakken. Der er stadig mange modelberegninger,  og der er taget meget store hensyn til EU. Det ses af resultatet.«
Sådan siger Henrik Høegh, tidligere fødevareminister og folketingsmedlem for Venstre, og én af hovedarkitekterne bag regeringens landbrugspakke, som oprindeligt blev til i et tæt samarbejde mellem landbrugsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, mens den nuværende regering var i opposition.

»En lang, sej kamp«
I disse dage kører Henrik Høegh roer hjemme på Lolland, hvor han ellers passer sin lokalpolitiske poster.
Men det har ikke forhindret ham i at følge slagets gang i den senere tids intense politiske landbrugsforhandlinger.
For Henrik Høegh er det bedste i landbrugsaftalen det historiske opgør med de reducerede kvælstofnormer.
»Det har været en lang, lang, sej kamp. Og jeg kan stadig huske, at Marian Fischer Boel (også tidligere landbrugsminister, red.) var helt nedtrykt, da hun skulle indføre den her undergødskning. Nu ser det heldigvis helt anderledes ud,« siger Henrik Høegh.
Han er stolt og glad for, at han har været medvirkende til, at landmændene hurtigst muligt og dermed formentlig  fra 1. marts 2016 får adgang til mere gødning, og at de i gødningsåret 2016-2017 vil kunne fuldgødske markerne.

Flere grise pr. hektar
Henrik Høegh glæder sig også over, at et andet vigtigt punkt fra landbrugspakken bliver gennemført: Harmonikravet til slagtesvin hæves fra 1,4 til 1,7 - men først i 2017.
Til gengæld beklager han, at det ikke er slut med at bruge computerstyrede modelberegninger i miljøreguleringen af landbruget.
»Vores ønske var, at vi fremover skulle regulere på baggrund af vandanalyser og målinger. Men der vil fortsat blive reguleret via en masse computermodeller. Det bliver en kombination af begge dele,« konstaterer Henrik Høegh.
»Men jeg vedkender mig, at der er en EU-forpligtelse. Så det var tilsyneladende det bedst opnåelige.«

Landmænd må »udfordre«
Til gengæld tæller det på plus-siden, at det er med i aftalen, at landmændene nu, som noget nyt, får en ret til at udfordre modelberegningerne med egne målinger.
Henrik Høegh beklager dog, at det skal ske for landmændenes egen regning.
»Det kunne godt have været en statsfinansieret opgave.«

International evaluering
Henrik Høegh har stor ros til overs for, at det indgår som et element i den nye landbrugsaftale,  at der skal gennemføres en international evaluering af den danske kvælstofregulering.
»Så får vi en second opinion om den måde, Århus Universitet opgør kvælstofudvaskningen og sætter målsætninger op på. Det er meget glædeligt!«

Kvoter på udvaskning
Landbrugsaftalen betyder, som regeringen også tidligere har meldt ud, at miljølempelserne skal ledsages af »kompenserende tiltag.«
Det vil ske i form af en ny, målrettet regulering, som indføres i 2018-2019.
Den indebærer, at landmænd med miljøfølsomme arealer vil blive pålagt individuelle indsatsplaner baseret på »udvaskningstilladelser.«
Det betyder konkret, at der på 10 pct. af arealet vil være tale om store restriktioner, på to tredjedele mindre, og kun en fjerdedel af arealet vil ikke opleve målrettede krav.

Voldsom forandring
»Det er for mig at se en overraskende lille gruppe, som slipper for tiltag. Det er igen et sted, hvor jeg håber, en international evaluering kan vise, om den nu er i »sync« med de voldsomme modelberegninger,« siger Henrik Høegh.
Han forudser, at landmænd på de 10 pct. af arealet, som vil få de største restriktioner, vil opleve en »voldsom forandring.«
»De vil blive påvirket mere end af den nuværende normreduktion.«

»Men de vil få kompensation?«
»Ja, men når vi kommer hen efter 2020-2021, så vil der skulle kæmpes for at bevare den kompensation,« forudser Henrik Høegh.

Værktøjskasse med virkemidler
Henrik Høegh glæder sig dog over, at landmændene, som skal levere en indsats for miljøet, får mulighed for selv at vælge, hvordan den skal udføres.
Der bliver en række tiltag og virkemidler at vælge imellem fra en »værktøjskasse«, hvor man kan se, hvor meget indsatsen vægter, og hvad kompensationen for det er.
Det kan være efterafgrøder, minivådområder, frivillige randzoner, brak o.a. - og den skal gennemføres med økonomisk kompensation.
Alligevel er Henrik Høegh betænkelig ved, om den er langtidsholdbar.

Mellemperiode
I mellemperioden fra 2016 til 2018-2019 og indtil de følsomme arealer er udpeget,  skal den »kompenserende indsats« for miljøet ske via en mere generel, kollektiv miljøindsats. Bl.a. i form af statslige forpagtninger af landbrugsjord.
»I 2019 ser man så, hvor langt, man er nået med de kollektive og generelle indsatser, og så skal indsatserne på den enkelte ejendom fastlægges,« siger Henrik Høegh.
Han håber, at effekten de generelle tiltag i denne periode, kombineret med konkrete vandanalyser og den forventede, internationale evaluering, til sammen vil vise, at behovet for en kompenserende indsats ikke er så stor endda.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle