Målet om at reducere CO2-udledningen med 40 procent skal holdes fast, mener de Konservative.
De Konservative vil tvinge Venstre-regeringen til at acceptere målet om at reducere Danmarks udledning af CO2 med 40 procent i 2020. Derfor fremsætter partiet et beslutningsforslag, der pålægger regeringen præcis dét mål.
Der er på forhånd flertal i Folketinget for forslaget, og dermed er der udsigt til, at regeringen kommer i mindretal.
Regeringen meldte i august ud, at den sænker målet om CO2-reduktion til 37 procent, fordi det er for dyrt for samfundet at nå de 40 procent, som den tidligere regering lagde sig fast på.
Konservative: Der er ikke noget vigtigere en den ordentlig jord at leve på
Men de konservative vil ikke rokke sig en tøddel.
”Der er ikke noget vigtigere end at sikre, at næste generation og næste generation igen også har en ordentlig jord at leve på. Det at have et ordentligt klima og miljø er ufatteligt vigtigt,” siger K-formand Søren Pape Poulsen.
For en måned siden advarede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) De Konservative mod at "lege klimaduks" og vurderede, at det vil koste arbejdspladser, hvis ikke klimamålet reduceres.
De Konservative er uenige og er altså klar til at tvinge en mere ambitiøs målsætning igennem i Folketinget:
”Det skaber arbejdspladser indenfor den grønne teknologi, og det skaber eksportkroner. Samtidig skaber det et bedre miljø. Det kan godt gå hånd i hånd, og det synes jeg, regeringen skulle arbejde for i stedet for at arbejde imod,” siger Søren Pape Poulsen.
Venstres energiordfører, Thomas Danielsen, holder fast i, at konsekvensen bliver færre danske arbejdspladser.
”Jeg må forstå forslaget sådan, at det vil skabe visse arbejdspladser inden for den grønne sektor, men det har også en anden konsekvens. Nemlig at det vil koste arbejdspladser inden for andre sektorer. Det er ikke rart at være den, der skal ud og sige, at vi nu skal lukke plastvirksomheder og jernstøberier eller andet,” siger han.
Thomas Danielsen kalder de konservatives beslutningsforslag "specielt", fordi det ifølge forslaget skal reducere CO2-udledningen med 40 procent, uden at det må koste job.
”Det kan ikke lade sig gøre at reducere CO2-udslippet, uden at det koster job. Så derfor vil vi ikke kunne efterleve sådan en målsætning,” siger energiordføreren.
Notat: 40 procent koster landbruget 6,1 mia. kr.
Han henviser blandt andet til et notat fra Energistyrelsen, der viser, at erhvervslivets samlede regning bliver 5,6 mia. kr. over de næste 30 år ved at reducere CO2-udslippet fra 37 til 40 procent.
Ser man isoleret på landbruget, bliver ekstraregningen på 6,1 milliarder kroner over de næste 30 år, ifølge notatet.
Det betyder at omkostningerne for erhvervslivet - uden landbruget - bliver 0,5 milliarder kroner lavere ved at vælge en reduktion på 40 procent reduktion frem for 37 procent.
Konservative afviser notatet
De konservative har tidligere affærdiget notatet og kaldet det "klassisk bestillingsarbejde" fra regeringen.
Og flertallet er da også hjemme, for rød blok bakker op om beslutningsforslaget.
Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, glæder sig:
”Vi bekræfter, at der stadig er et flertal i Folketinget, som ønsker en ambitiøs, grøn omstilling, som er med til at skabe fremtidens arbejdsplader, men som også er med til at passe på det klima, vi skal overlevere til vores børn og børnebørn,”siger han.
De grønne organisationer jubler over det konservative beslutningsforslag. Det kan få stor betydning op til klimatopmødet i Paris til november, siger Christian Ege, der er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
- Det her er meget glædeligt. For det giver Danmark mulighed for at stå som en model, som kan trække målsætningen opad. Også i andre lande, som står og vakler, siger han.
Verdensnaturfonden er overbevist om, at Danmark vil score flere job med høje klimamål.
- Sidste år steg eksporten af grøn energiteknologi med 15 procent, mens den samlede vareeksport steg med 0,6 procent. Det siger noget om de potentialer, der er i, at vi fortsat holder fast i et højt ambitionsniveau i Danmark, siger seniorrådgiver Hanne Jersild fra Verdensnaturfonden.
