Landmænd vil have fingre i nyt investeringslån

Allerede før Dansk Landbrugskapital blev lanceret onsdag modtog Vækstfonden - som har fået til opgave at administrere lånene - de første henvendelser.

Et antal landmænd og rådgivere har siden skrevet ind - for at melde, at de har en relevant lånesag, samt for at få mere information. Der er både meldt sager ind, som Vækstfonden i forvejen kender, og nye sager, lyder meldingen fra flere ansatte i Vækstfonden.

"Vi havde en rådgiver, der skrev ind og sagde, at han havde otte sager," fortæller Rolf Kjærgaard, investeringsdirektør i Vækstfonden.

Han er glad for interessen, som han forventer vil tage til, selvom han godt ved, at ikke alle sagerne i sidste ende vil være relevante. Nu er opgaven at finde op mod 200 sager, der er egnede til at få lån.

Lån klar efter nytår?

Hvis alt går som planlagt - hvis forhandlinger med banker og landmænd kører på skinner - vil de første lån kunne udbetales om blot to måneder, umiddelbart efter nytår, siger investeringsdirektøren.

Rolf Kjærgaard oplyser, at det er Vækstfondens landbrugsteam, ledet af landbrugskundedirektør Palle Christiansen.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle