L&F: Væksten bliver større end 1,6 pct.

Regeringens skøn på 1,6 pct. vækst i år er meget konservativt, mener L&F-cheføkonom.

"En cocktail af lave oliepriser, renter og effektiv kronekurs samt stigende beskæftigelse, giver dansk økonomi det sidste skub til endeligt at træde ud af finanskrisens lange skygge."

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarers cheføkonom, Thomas Søby. Han forventer en vækst på mindst to pct. både i 2015 og 2016.

Regeringens eget skøn lyder på 1,6 pct. vækst i år - og to pct. næste år.

"Vi kan i Danmark skabe gode rammevilkår for vores virksomheder, men skal eksporten virkelig op at ringe, så kræver det også fremgang ude i verden, og heldigvis er det ikke kun i Danmark, men i hele Europa, at det begynder at se lysere ud," siger Thomas Søby.

"Alene for fødevareklyngen forventer vi, at en stigende verdensmarkedsefterspørgsel skaber potentiale for op mod 6 mia. kr. mere i eksport i 2015. For at dette potentiale kan opnås, er vi dog afhængige af, at de danske eksportører kan forsvare deres nuværende markedsandele - desværre har den danske fødevareklynge de seneste par år tabt terræn til vores europæiske konkurrenter," siger cheføkonomen.

Emneord

l&f

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle