Minkskind er igen trækhest for eksporten

Fødevareeksporten er steget 8 procent på et år, og er opgjort til samlet 40 mia. kr. i første kvartal 2015.

Fødevareklyngens eksport nåede i første kvartal op på godt 40 mia. kr. Det er 8 procent mere end i samme periode sidste år.

Det er især eksporten af minkskind, der har trukket eksporten op i forhold til sidste år. Stigende priser har betydet, at eksporten er steget med 88 procent på et år.

Eksporten af agroteknologi er også steget pænt med 11 procent, mens eksporten af fødevarer er steget med 3 procent efter at være stagneret i 2014.

Det er især eksporten af korn, der har trukket op i første kvartal, mens det har knebet mere for de animalske produkter.

For svinekød er der således tale om et fald på 4 procent i forhold til sidste år, og for mejeriprodukter er eksporten gået tilbage med 8 procent.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle