Stor politisk aftale: Landmænd vil spare på elregningen

Landbrug & Fødevarers adm. direktør, Karen Hækkerup, forventer, at elektricitet nu vil brede sig i landbruget.

"Vi har sagt det længe og klart, at PSO-afgiften er en af de største barrierer for vækst i produktions-Danmark. Det giver virksomhederne et massivt rygstød at få fjernet den nationale særbyrde, som afgiften jo har været."

Sådan siger Karen Hækkerup, adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, efter et bredt politisk flertal er blevet enig om at fjerne PSO-afgiften.

Karen Hækkerup peger på, at alene fødevareklyngen i 2016 betaler knap 750 millioner kroner i PSO-afgift.

PSO-afgiften lægges på elregningen og bruges til at betale en merpris for eksempelvis vindmølle- og solcellestrøm, så den kan konkurrere med fossil energi. I takt med at elprisen er faldet, er PSO-afgiften steget for at kunne kompensere vind- og solkraft.

Danish Crown betaler hvert år cirka 75 mio. kr i PSO-afgift. Med en pris på 14 til 15 kr. pr. slagtesvin koster det svineproducent Hans Stougaard 700.000 kr. årligt på hans bedrift, regnede han ud sidste år.

Regeringens beregninger viser, at PSO-afskaffelsen letter erhvervslivets elregning med i gennemsnit ca. 25 pct.

"Det vil virkelig kunne mærkes i de egne af Danmark, hvor produktionsarbejdspladser fortsat fylder en stor del af beskæftigelsen. Det er et stort skridt mod et Danmark i bedre balance," siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Regeringen, resten af blå blok samt Socialdemokratiet, De Radikale og SF vil finde pengene til at afskaffe PSO'en ved at hæve bundskatten med 0,05 procentpoint fra 2018 stigende til 0,09 procentpoint i 2022 og frem. Derudover reduceres den grønne check, ligesom en pulje til erhvervslivet fjernes.

De Radikale og SF får indfriet deres krav om en grøn pulje på 375 millioner kroner som del af den samlede aftale om PSO. Det skal sikre, at CO2-udledningen ikke stiger som følge af, at det bliver billigere for borgere og virksomheder at bruge el. Puljen vil blive delt ud over en årrække fra 2017-2020. Den skal gå til de ikke-kvote-belagte sektorer, eks. landbrug og transport.

Landbrug & Fødevarer ser den ændrede finansiering af vedvarende energi som et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Allerede i 2020 vil vedvarende energi ifølge Energistyrelsen udgøre 80-85 procent af elforbruget i Danmark, og det er derfor en god nyhed for klimaet, hvis elforbrugets andel af det samlede energiforbrug øges, mener L&F.

"Omlægningen skaber bedre vilkår for at bruge elektricitet frem for fossile brændsler, og det er en rigtig god nyhed for klima-Danmark," siger Karen Hækkerup.

Forventer el-løsninger i landbruget

På baggrund af mange tilbagemeldinger fra både landmænd og fødevarevirksomheder, forventer Landbrug & Fødevarer, at fødevareklyngen vil udnytte den lavere el-omkostning til flere investeringer i el-løsninger

Eksempler på nye forretningsmuligheder er industrielle varmepumper og øget anvendelse af gyllekøling i svinestalde.

Som en del af aftalen afskaffes ordningen med støtte til vedvarende energi til proces. Landbrugsavisen.dk har tidligere beskrevet, at den har været meget brugt blandt landmænd til at skrotte det gamle oliefyr.

Landbrug & Fødevarer havde gerne set ordningen fortsat.

Der findes en anden pulje, der kan finansiere udskiftning af oliefyret: Det er ordningen "Energisparetilskud", som også finansierer eksempelvis købet af en ny og mere energivenlig belysning. Rasmus Bardino Bredgaard, energirådgiver ved LandboNord, siger dog, at Energisparetilskuddet ikke er så attraktivt som "VE til proces". En afskaffelse af VE til proces vil betyde, at oliekedler fra 2005 eller frem ikke kan betale sig at udskifte længere, især med de lave oliepriser, vi har i dag, vurderer Rasmus Bardino Bredgaard.

Landbrug & Fødevarer skriver i deres pressemeddelelse, at de har forståelse for, at aftalepartierne har valgt at supplere PSO-aftalen med en "billiggørelse af energipolitikken". Partierne er blevet enige om at spare 1,7 mia. kr. i perioden 2019-2025 på vedvarende energi.

Rettet kl. 8.41: Rasmus Bardino Bredgaards titel rettet, ligesom det er fjernet, at Energisparetilskud finansierer køb af ny traktor, eftersom der ifølge Rasmus Bardino Bredgaard ikke er mange penge at hente dér.

Faktaboks

  • Gradvis afskaffelse af PSO-afgiften i perioden 2017-2022, så støtten til vedvarende energi fremover finansieres over finansloven.
  • Havvindmølleparken Krigers Flak samt de to kystnære havvindmølleparker ved Vesterhav Nord (området ud fra Harboøre Tange) og Vesterhav Syd (området ud for Holmsland klit) gennemføres.
  • Der afsættes en Grøn klimapulje på i alt 375 mio. kr., herunder 50 mio. kr. i 2017, 50 mio. kr. i 2018, 100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020. "En grøn klimapulje vil understøtte den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde, herunder særligt reduktioner, der kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks 2030-mål i den ikke kvoteomfattede sektor mv," skriver regeringen.Finansieringen kommer fra... 
  • Puljen til erhvervslivet ”VE til proces” på 2,1 mia. kr. afskaffes fra 2017.
  • Grøn check reduceres med 230 kr. i 2018 stigende til 380 kr. i 2025. I 2025 vil grøn check udgøre 495 kr. Supplerende grøn check nedsættes parallelt. Tillæg til grøn check for personer med lave indkomster fastholdes uændret.
  • Bundskattesatsen forhøjes med 0,05 pct.-point i 2018 stigende til 0,09 pct.-point i 2022 og frem. Det skrå skatteloft for personlig indkomst forhøjes parallelt.
  • En afsat ramme til lempelser for erhvervslivet på 200 mio. kr. årligt fra 2017 anvendes som led i finansieringen af afskaffelse af PSO-afgiften.
  • Den resterende pulje på 22 MW forsøgsvindmøller afskaffes.
  • Måltal for VE-besparelser på i alt 1,7 mia. kr. i perioden 2019-2025

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle