Karl Strandhauge startede som ung knægt med at tjene på gårde, fordi familien ikke havde penge. Nu - i en alder af 86 år - sælger han sin gård.
De allierede havde lige vundet krigen, og Karl Strandhauge var færdig med skolen. Straks startede han som medhjælper i landbruget.
I dag, 70 år senere, er Karl Strandhauge klar til at lægge det aktive landbrugsliv bag sig. I en alder af 86 år har han nu sat sin gård, Aspagaarden, til salg.
Gården – der er ren planteavl - ligger i Lammefjorden, er på 428 hektar og prissat til 151.650.000 kr. hos Nybolig Landbrug.
Det er vel ikke det mest heldige tidspunkt at sælge?
”Hvis ikke jeg kan sælge det, så fortsætter jeg. Jeg er jo ikke i klemme. Jeg har tid til at vente. Vi kører videre som altid, uanset om det bliver solgt eller ej,” svarer Karl Strandhauge.
Prisen - 350.000 kr. pr. hektar - kan måske forekomme høj, men der er tale om jord, der er velegnet til nicheproduktion. De 184 hektar er JB 5-6, mens resten er JB 10-11. Så hører ejendomme og en ny maskinpark med. Til gården hører tørrehal, to maskinhuse, vaskehal, værksted og to lagerhaller. Der er stuehus, forvalterbolig og to funktionærboliger.
Udenlandske investorer viser interesse
Mægleren, Berg Risager fra Nybolig Landbrug, forventer et godt salg, krise eller ej. Opstillingen er allerede hentet af 84 interesserede – og der er både udenlandske og danske investorer blandt de interesserede.
Kinesiske og hollandske investorer er blandt andet interesserede. Lammefjorden minder om de hollandske, hvilket giver mulighed for at dyrke afgrøder, der ellers mest er kendt derfra, såsom tulipaner, beretter Berg Risager.
”Der er så stor interesse for denne type ejendom – også folk der kan løfte og har så stor egenkapital, at det ikke er det, der er spørgsmålet,” siger mægleren.
Han fremhæver, at det er en af Lammefjordens største bedrifter – og at den er velholdt.
”Det specielle er, at det er en nicheproduktion med en fantastisk flot, velholdt produktion af Karl Strandhauge. Det er enorm positivt og dygtigt gjort af ham,” siger mægleren.
Stadig aktiv på bedriften
Karl Strandhauge er stadig en aktiv del af landbruget sammen med de tre fastansatte. Men han har overladt det kedelige arbejde til en driftleder. Han holder styr på det administrative.
”Ellers kunne jeg ikke lave andet end at sidde ved kontoret hele dagen. Det er ikke lige min specialitet,” siger Karl Strandhauge.
Det er anden gang, at han har måttet træffe en beslutning for at få lov til at have gummistøvlen i mulden.
Tjente som ung knægt
Karl Strandhauge kom i arbejde i landbruget efter skolen, fordi familien ikke havde penge til at lade ham læse videre.
”Der var ikke andet end at komme ud at tjene på gårdene. Jeg har arbejdet og været forvalter flere steder,” beretter han.
I 1960 købte han sin første gård, Sandøgård ved Fårevejle. I 1992 købte han Aspagaarden og lagde den sammen med Sandøgården. De havde hver cirka 150 hektar.
Solgte pakkeri
Til Sandøgården hørte desuden et pakkeri, som eksporterede kartofler og andet til blandt andet Norge.
”Det blev efterhånden mange mennesker, vi havde i gang dér. Så syntes jeg, at det kunne være nok med de 50-60 mennesker, der var ansat. Så prøvede jeg at sælge det,” siger Karl Strandhauge, der fandt en køber: DLG.
Så du solgte det for at få tid til landbrug. Hvorfor?
”Det var det eneste, jeg havde lært, jo!,” udbryder Karl Strandhauge.
I dag har Aspagaarden en sund økonomi, siger han – trods de lave kornpriser. Foruden kartofler og andre grøntsager dyrker de brødhvede og maltbyg.
”Det har vi kunnet holde skindet på næsen ved,” beretter Karl Strandhauge.
Hobby
Karl Strandhauge og hans kone har haft tre børn, hvoraf den ene dog døde af sklerose sidste år. Ingen af de to tilbageværende børn ønsker at overtage bedriften. Derfor sælger han.
Karl Strandhauge har ikke i sinde at falde hen, selvom han stopper med at være aktiv landmand. Han går dog ikke tilbage til sin gamle hobby: At flyve. Han fik en blodprop, så det er slut nu.
Men han har i sinde fortsat at holde sig i gang.
”Nu skal man passe på, at det ikke bliver for roligt. Man hører, at mange skal nyde livet og sætter sig hen – og så kan de en dag ikke mere,” siger Karl Strandhauge.
Landbrugets fremtid
Hvordan ser du på landbrugets fremtid?
”Det håber jeg på retter sig med den nye regering. Den anden var jo imod landbruget.”
Hvordan ser du på strukturudviklingen?
”Det går i den retning, at det bliver større. Du kan ikke, som da jeg var ung, udstykke en masse jord til husmandsbrug. Den udsendelse med bonderøven, det kører de som om, at det er landbrugslivet. Men det kan ikke lade sig gøre i dag. Hvis du køber en stor ejendom i dag, så er det altid med en stor gæld. Så skal der ske noget, for at du kan leve det.”
Er det godt, eller havde du helst set det anderledes?
”Nej, jeg synes, det er fornuftigt og rigtigt. Men mange synes, at det er forkert. Andre synes, det skal være mindre brug med en kalv, ged og en gris. Det kan slet ikke køre i dag. Så skal du ikke skylde nogen penge i al fald. Maskinerne i dag er lavet til store landbrug. Du kan ikke køre med hest i dag og dyrke jorden. Maskinerne koster en formue, og de skal betales.”
Hvad tænker du om store landbrug i forhold til natur og miljø?
”Det kan lige så godt passe ind i naturen og miljøet som de små. Jeg tror, at de store landbrug er mere miljøbevidste end de mindre landbrug. Så skal vi over til dem, der er økologer. Jeg ved ikke, hvor meget mere miljøbevidste, de er. Det viser sig nu, at de grise, der leveres til slagteriet, har flere skader end dem fra almindelige landbrug.”
