Styrelser forsøger at lave bedre forpagtningsregler

NaturErhvervstyrelsen vil give bedre oplysninger om landbrugsstøttereglerne i forbindelse med forpagtning af offentlige arealer.

Der skal gives mere sikre oplysninger til landmænd, som søger støtte efter landbrugsstøtteordningen til græsarealer, meddeler NaturErhvervstyrelsen. De administrerer ordningerne, herunder kontrol og sanktioner, hvis reglerne overtrædes.

Det sker med henvisning til, at der »de seneste uger været debat i medierne om, hvorvidt der kan søges landbrugsstøtte til græsarealer, der også bruges til rekreative formål«.

Styrelsen henviser til de to sager med en kvægavler fra Fyn og en fåreavler fra Sjælland, som begge forpagtede offentligt ejede arealer med betalingsrettigheder og krav om, at de søgte og fik støtte efter enkeltbetalingsordningen. I begge tilfælde underkendte NaturErhvervstyrelsen arealerne som støtteberettigede, fordi arealerne også bliver brugt til rekreative formål.

Folkene i Naturstyrelsen vil derfor gennemgå styrelsens forpagtningskontrakter for forholdet mellem landbrugsdrift og rekreativ anvendelse. I NaturErhvervstyrelsen arbejder man på et faktaark, der kan vejlede landmænd og konsulenter om støttereglerne. Faktaarket forventes offentliggjort i løbet af denne uge.

Ryggen mod muren

Frank Hansen, den sjællandske fåreavler, som havde forpagtet 30 hektar af Naturstyrelsen og sidste år fik dem underkendt af NaturErhvervstyrelsen står nu med ryggen mod muren:

»Den seneste opgørelse af, hvad styrelsen mener jeg skylder, hvis den ikke tager min klage til følge, er på 1,25 millioner kroner. Det er penge, jeg får svært ved at skaffe, « fortæller han.

Fra Kommunernes Landsforening, KL, og Friluftsrådet følger man også udviklingen med bekymring:

»Det er da problematisk, at en lodsejer og herunder også det offentlige som ejer af et areal får støtte og så senere får støtten underkendt og skal betale tilbage. Det må kunne gøres bedre,« siger Troels Garde Rasmussen.

Han forudser, at mange kommuner med jord, de får passet af landmænd med husdyr, vil få det svært, hvis der bliver stillet spørgsmålstegn ved offentlighed adgang til arealerne.

»Det er stik imod regeringens friluftspolitik og vil jo virke stik imod hensigten om at skaffe flere mennesker adgang til naturen,« siger han.

Troels Garde Rasmussen understreger, at de fleste kommunalt ejede arealer ligger i nærheden af byer, så man kan forvente at mange mennesker gerne vil færdes der.

KL er desuden uenig med NaturErhvervstyrelsen om fortolkningen af EUs regler om landbrugsstøtte til arealer, der også bruges til rekreative formål.

I et høringssvar til NaturErhvervstyrelsens Vejledning om direkte arealstøtte skriver KL, at det »efter KLs vurdering (...) ikke vil være uforeneligt med et areals status som støtteberettiget landbrugsareal i forhold til landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling, at det også anvendes til bl.a. rekrative formål, når det helt tydeligt er en afgræsning, der sikrer landskabelige værdier m.m.«

Emneord

fåreavl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle