Økonomiformand: Vi har investeret vildt uden fokus på afkastet

Landmænd har haft fokus på vækst og har haft de forkerte forbilleder. Det koster erhvervet dyrt, at man ikke har taget ansvar for sin egen økonomi.

"Vi har været vilde med at blive landmænd og vilde med at udvikle vores virksomheder. Måske endda også lidt for vilde med naboens jord – at den store lyst er blevet kapitaliseret. Vi har lavet mange investeringer med udsigt til et alt for lav afkast i forhold til risikoen – og det er blevet til kiloer i stedet for kroner. Men i det mindste har vi så håbet på den store kapitalgevinst – men den er nu også langt borte".

Anders Harck, formand for sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse, lagde op til selvransagelse i sin beretning på Delegeretmødet med at pege på, at noget af løsningen på landbrugets problemer ligger snublende nært.

Nemlig ved at landmændene ændre fokus fra toplinje til bundlinje i regnskabet.

"Vi har været meget inspireret af at læse om gazellerne – vækstmotorerne - og vi har ønsket at vise høj vækst. Men ofte har det været helt uden tilsvarende stor bundlinie - og har således glemt at tænke os godt om. Mærkeligt at de er vigtige rollemodeller. Vi har glemt at være uglerne – de kloge – som også tjener på det – som får lagt rigeligt til side til dårligere tider", sagde formanden.

"Det er min påstand, at kunstnerisk frihed på den enkelte bedrift – for den enkelte landmand – koster erhvervet milliarder af kroner. Der er nogen som har vist vejen – gør som dem – fokuser maks. Vi har utrolig mange overspringshandlinger som landmænd", sagde Anders Harck.

Vi har en genfejl

"Jeg tænker somme tider, om vi billedligt talt har en genfejl – et vildt og voldsomt »vækst-gen« der bare vil ud over stepperne - fremfor et "indtjenings-gen", som virkelig vil kronerne. Vi skal være sultne efter en stor positiv bundlinje. For det er vigtigt, at vi fokuserer på det rigtige – vores situation er i gennemsnit rigtig alvorlig".

"Tænk sig hvad det kunne bliver til, hvis vi virkelig fokuserede på at tjene penge – det er utroligt interessant at følge, hvad de bedste gør. Top 2% projektet, som vi har haft kørende, kiggede på, hvad der kendetegner de 2 pct. bedste af vores regnskaber – de dygtigste 680 landmænd – til at tjene penge".

"Faktisk så er de ikke de største – tværtimod – men de fokuserer på kroner og ikke på kiloene – det er interessant. De holder for øvrigt også mere ferie og tænker medarbejderne som den allervigtigste ressource de har – altså tænker de meget på ledelse".

I sektorbestyrelsen vil man i den kommende tid prøve at komme tættere på, hvad det er, de dygtigste to pct.. reelt gør. og ikke mindst hvad alle andre landmænd skal gøre anderledes for at få del i de yderligere mia. på bundlinjen.

Der er nemlig ikke mindre end seks mia. kr. mellem top 2 pct. og top 15 pct. Et beløb, der svarer til årets tørketab.

"Tænk hvis videre undersøgelserne viser, at vi generelt viser, at vi ikke tager det fornødne ansvar for vores egen økonomi – og at vi har vænnet os til, at dygtige konsulenter klarer næsten alt for os. Tendensen fra top 2 pct. er indtil videre – at de faktisk regner noget mere på tingene selv. Det er interessant", sagde Anders Harck.

Stærk rådgivning

"Vores mission blev og er fortsat, at vi vil skærpe landmandens fokus på ledelse, indtjening og risiko, så bundlinien hos den enkelte landmand styrkes. Bundlinie – bundlinie – bundlinie – hvis nogen af jer skulle være i tvivl. Og så vil vi sikre, at tingene som udarbejdes i sektoren ikke bare produceres til lager, men bliver implementeret ude hos landmænd og DLBR – det er det allervigtigste".

"Jeg vil gerne understrege, at jeg ønsker et stærkt DLBR, som kan få vores innovation ud at virke. Men jeg ønsker også et DLBR, som gør os landmænd meget meget dygtigere – ikke bare servicerer os – og forvænner os".

"Klassisk innoverer vi på Seges, DLBR produktudvikler færdig og landmanden får så forhåbentligt glæde af det – men er videns flowet tilstrækkeligt hurtigt – er modellen bremsende for at få landmænd til at tage mere ansvar for egen økonomi", spurgte Anders Harck

"Kommer vi på denne måde til at producere unødvendig meget viden til lager. Umiddelbart tror vi, at vi skal have landmanden mere med i loopet - få ham eller hende gjort dygtigere – få os til at kunne flere ting – og så efterspørge hjælp derfra i DLBR".

"Er det en trussel mod DLBR – ja og nej – processen er allerede i gang – mange landmænd er allerede rigtig godt uddannede i systemerne selv – de vil selv og kan selv! – til en vis grænse, og så har de behov for hjælp til det mere overordnede".

"Jeg tror, at vi gør os landmænd en bjørnetjeneste ved at pakke os fuldstændig ind i rådgivere. Det ændrer sig ikke lige over night – og rådgivningsmodellen er ikke lige truet i morgen – men smartere digitale løsninger vil give mulighed for mere økonomistyring direkte ude ved vores egen skrivebord".

En bjørnetjeneste

"Jeg håber, at DLBR er den foretrukne rådgivning - også i fremtiden. Men hvis vi ikke er rigtig stærke sammen - så er der andre som står på spring. Derfor skal vi konstant prøve at optimere samarbejdet – og fra min stol – sikre et optimalt vidensflow. Vi skal have data sluppet mere fri – for landmandens skyld. Vi taler meget om den dobbelte bundlinie – i yderste konsekvens er det kun landmandens bundlinie, som er rigtig vigtig – ellers stopper det hele jo".

"Dem der kan og vil selv, skal have adgang til diverse regneark, deres regnskabstal, udviklede koncepter og fremtidens digitale løsninger på landmand.dk - det er vel landmandens viden, og det vil være godt at få viden hurtigere frem. I dag flyder viden typisk stepvis mellem ledene – det skal vi have til at flyde meget mere frit – alternativt er jeg bange for, at andre rådgivningsenheder står på spring".

"Og samtidig skal vi fortsat spille hinanden gode – Seges – Landmænd og DLBR og få viden til flyde mere frit – ellers mister vi den smule forspring, som vi måske stadig har i forhold til udlandet. Vi har en stor opgave".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle