Østdanske foreninger med kritisk høringssvar: Vandplaner er fulde af fejl

Onsdag udløb fristen for høringssvar til vandområdeplanerne. En række østdanske foreninger er gået sammen om et fælles høringssvar, hvor det ikke skorter på kritik af planerne.

Fejl, fiflerier med kvælstofreduktion, Miljøstyrelsens totale mangel på viden om vandudskiftningen i de danske fjorde samt udsigten til bedrifter, der må lukke – det er noget af det, der dukkede op, da en række lokale foreninger i Østdanmark lavede høringssvar til vandplanerne. 

Det meddeleler foreningerne i en pressemeddelelse.

Her lyder det, at noget af det første, der sprang rådgiverne i øjnene, da de lavede høringssvar til vandplanerne i Østdanmark, var det faktum, at Miljøstyrelsen ikke tager højde for, hvor hurtigt vandet i Isefjord og Roskilde Fjord skiftes ud: 
 
- Vi kan konstatere, at Miljøstyrelsen ikke vil beregne vandudskiftningen i fjordene, selvom det har stor betydning for, hvad man skal gøre for at forbedre miljøtilstanden. Vores arbejdet viser, at vandet i Roskilde Fjord skifter på fire uger og så kan vi konkludere, at efterafgrøder ikke har effekt, for vandet fra efterårets og vinterens dræn er ude af fjordene, når algerne blomstrer, lyder det fra Torben Hansen, der er formand for VKST, en af foreningerne bag de i alt ni høringssvar til vandplanerne, han fortsætter: 
 
- Men styrelsen griber bevidstløst efter det sædvanlige virkemiddel: efterafgrøder. Så måske er det i virkeligheden Miljøstyrelsen, der lider af iltsvind, siger Torben Hansen.  

Han suppleres af Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening (NOLA):    
 
- Vi mangler svar på, hvorfor Roskilde Fjord har en højere målsætning i den her vandplan end i den forrige, når data for klorofyl og sigtbarhed er den samme, og der samtidig er målopfyldelse ude i Kattegat og stor udskiftning af vandet. Det kan kun være en fejl, siger Lars Jonsson. 

Isefjord og Roskilde Fjord skal redde Kattegat 

Under arbejdet med at lave høringssvar, lyder det fra foreningerne, at de fandt ud af, at der er overført 77 ton kvælstof fra Kattegat til indre del af Isefjord, og den fordeling betyder, at der skal reduceres kvælstof i den inderste del af Isefjord for at forbedre vandmiljøet i Kattegat. En tanke, der ifølge foreningerne, er helt hen i vejret, når man tænker på, at Isefjord påvirker Kattegat minimalt. 
 
- Vandudskiftningen i Kattegat er meget stor, så hvordan en kvælstofreduktion i Isefjord kan påvirke Kattegat, det skylder Miljøstyrelsen en virkelig god forklaring på, siger Anders Mortensen, der er formand for Odsherreds Landboforening, der mener, at det leder tanken hen på kreativ bogføring med kvælstofkravene: 
 
- Det minder om den forrige vandplan, hvor Miljøstyrelsen fik kritik for at lave modeller, der var designet til at underbyggede kravet om stor kvælstofreduktion. Dengang blev det kaldt kreativ bogføring og det ord tøver jeg ikke med at bruge igen, siger Anders Mortensen fra Odsherreds Landboforening og fortsætter: 
 
- Med den viden vi har, kan vi ikke se, at efterafgrøder er det korrekte virkemiddel, for de har ingen effekt om sommeren, hvor der er behov for at reducere kvælstof. 
 
Derimod peger foreningerne i deres høringssvar på, at spildevandspåvirkning er helt central. 

Spildevand spiller en rolle 

Pilen peger også ifølge foreningerne på spildevand, hvis man skal finde en årsag til, hvad der påvirker både Isefjord og Roskilde Fjord i sommerperioden. Det bakkes op af, at Danmarks største sø, Arresø leder vand ud i Roskilde Fjord. Søen er stærk forurenet af fosfor og på luftfoto kan man se en næste kilometer lang stribe af alger, der flyder fra søen og ud i Roskilde Fjord. 
 
- Arresø har et stort indhold af fosfor fra gamle udledninger, og hvis man vil nedbringe tilførslerne af både kvælstof og fosfor til fjorden, så er det Arresø, man skal kigge på. Ikke landbruget, siger Lars Jonsson fra NOLA og bemærker desuden, at der i øvrigt ikke er krav til søen i vandplanen. 

Det koster vandplanen den enkelte

Foreningerne har også lavet økonomiske konsekvensberegninger på det høje efterafgrødekrav. For en bedrift i oplandet til Roskilde Fjord koster efterafgrøderne ifølge beregningerne 1.445 kr. pr. hektar. For en bedrift på 350 hektar svarer det til et tab på en halv million om året, lyder det.

Ligger den samme bedrift i oplandet til Isefjord koster efterafgrøderne hele 2.917 kr. pr. hektar ifølge foreningernes beregninger.  Og det årlige tab på 1 million kroner på grund af ekstra efterafgrøder. 

 

Faktaboks

Flere foreninger bag høringssvar Det er VKST, Nordsjællands Landboforening, Østdansk Landboforening, Odsherreds Landboforening, Sjællandske Familielandbrug og Landøkonomisk Selskab, der har lavet fælles høringssvar til kystvande og vandløb. Høringssvarene til kystvandene er udarbejdet af VKST, mens Nordsjællands Landboforening har lavet høringssvaret til vandløbene. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle