​​​​​​​Ekspert: Meningsløst at blande fluer ind i debatten om vildsvinehegn

Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer maner til besindighed i debatten om fluer og vildsvinehegn.

Som Landbrugsavisen.dk tidligere har skrevet, har forskere fra Veterinærinstituttet ved DTU fornyligt påvist, at afrikansk svinepest kan smitte fra stikfluer, til grise

Det gjorde blandt andet frilandsproducent Jørn Nissen utryg, ligesom det har affødt ny debat om hvorvidt et vildsvinehegn nyttede. 

Men det giver ikke mening at blande studiet ind i debatten om vildsvinehegnet, siger chefkonsulent for fødevaresikkerhed, veterinære forhold og risikoanalyse i Landbrug & Fødevarer, Jan Dahl. 

”Det som DTU-studiet har vist er, at fluerne kan smitte til grise. Og det kan forklare nogle af de uforklarlige udbrud i tamsvinebesætninger. Men det som studiet også viser er, at der efter 12 timer ikke er mere levende virus tilbage i fluen. Det vil altså sige, at fluen ikke kommer flyvende 600 kilometer med smitte fra Belgien”, siger Jan Dahl.  

Han siger, at fluerne smitter fra nærmiljø, sandsynligvis 2-300 meter. Og er der ikke nogen smittede vildsvin, som fluen kan få inficeret blod fra, så skal man ikke frygte noget. 

”Så længe vi har styr på vores vildsvin herhjemme, så behøver vi ikke at være bange for fluerne”, siger Jan Dahl. 

Han bemærker desuden, at der har været få tilfælde af smittede tamsvinebesætninger, som måske kan forklares med fluer.  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle