10 døde køer fundet på ubeboet ø (opdateret)

En person fra fastlandet opdagede døde køer på ubeboet ø ud for Karresbæksminde i Sydsjælland.

På den ubeboede ø Dybsø ud for Karrebæksminde i Sydsjælland blev der lørdag fundet 10 døde køer. Det skriver Jyllands-Posten.

En person fra fastlandet observerede de døde køer og sejlede til øen, hvorefter politet blev tilkaldt. Udover de døde køer fandt man en kalv, som blev aflivet.

Ifølge politet havde køerne ligget der længe. En dyrlæge skal nu fastslå, om køerne er døde af naturlige årssager, eller der er tale om misrøgt.

Politiet har valgt at sigte ejeren af køerne for overtrædelse af dyreværnsloven, men ønsker ikke at uddybe sigtelsen over for avisen, før dyrlægen har afleveret sin rapport.

Til TV Øst siger ejeren af køerne, Niels Erik Nielsen, der forpagter Dybsø af Naturstyrelsen, at dyrene døde af afkræftelse, fordi det ikke har været muligt at komme ud til øen med foder i to perioder af en uges varighed på grund af kraftig snevejr og frost.

Niels Erik Nielsen påpeger endvidere over for TV Øst, at der kun blev fundet otte døde køer på øen. Køerne er af racen Galloway. 

Artiklen er opdateret søndag 25.03 kl. 16.55 med kommentar fra Niels Erik Nielsen.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle