10 fede amerikanske svin skal hjælpe fede danskere

Det unikke Ossabaw-minisvin skal bruges til at kortlægge sygdomme.

Om få uger landet et fly fra USA i Københavns Lufthavn i Kastrup med 10 amerikanske såkaldte Ossabow-minisvin. Svinene skal til Risø ved Roskilde, hvor de skal indgå i forsøg, der skal hjælpe til med at forstå årsagerne til type 2-diabetes.

Når minisvinene er interessante i forhold til diabetes, er det fordi, de har levet helt isoleret på den lille ø Ossabow ud for Georgia i USA i 500 år, skriver BT.

»På øen var der ingen føde om vinteren, så de individer, der har overlevet, er dem, der har været rigtig gode til at tage på om sommeren, hvor der var masser af føde, og bruge fedmen om vinteren til at leve af og komme af med den igen«, forklarer professor ved DTU Veterinærinstituttet, Peter Heegaard, om de særlige minigrise, der i dag er en særlig forskningsmæssig besætning på universitetet i den amerikanske stat Indiana.

På Risø får svinene serveret fede diæter i flere måneder for at undersøge fedtfordelingen, og hvordan gener bliver aktiveret i forskelligt væv. Dersuden vil forskerne lede efter forstadier til type 2-diabetes i blodprøver og undersøge immunsystemet.

Svinets anatomi ligner menneskets, og svin og mennesker udvikler nogle af de samme sygdomstegn og sygdomme. Et Ossabawsvin vejer normalt omkring 40 kg, men når det får en fed diæt, kommer det meget hurtigt til at veje 80 kg. Det får de samme følgesygdomme som mennesker, og derfor er det velegnet til diabetesforskning.

”Vi ved, at der er en forbindelse mellem fedme og type 2-diabetes. Vi håber, at ved at bruge et forsøgsdyr, som er relevant for forskningen, kan vi komme meget videre med at forstå sammenhængen og udvikle speciel medicin. Og ikke mindst tjekke for forstadier til type 2-diabetes”, siger Peter Heegaard til BT.

Faktaboks

Omkring en kvart mio. danskere lider af type 2-diabetesSygdommen koster samfundet 31,8 mia. kr. om året.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle