10 flygtninge skal i stalden ved Esbjerg

Jysk Landbrugsrådgivning og Esbjerg Kommune samarbejder om at skaffe arbejde til flygtninge.

10 flygtninge får en god start på det nye år i Esbjerg Kommune. De skal nemlig i arbejde hos lokale landmænd, beretter Jysk Landbrugsrådgivning, der har samarbejdet med kommunen om projektet.

Flygtningene arbejder 15 timer om ugen i tre måneder. Landmanden har ingen udgifter til løn og heller ikke til flygtningenes transport til og fra gården.

"Det har været en meget positiv opgave, for landmændene er meget åbne over for at hjælpe, så flygtningene kan lære dansk kultur og arbejdsliv. Og alle kan jo bruge en hjælpende hånd til småopgaver på bedriften," forklarer Jysk Landbrugsrådgivnings socialrådgiver, Bente Bendix Jensen.

"Flere landmænd har sagt til mig, at de lige så gerne vil beskæftige de flygtninge, der ER kommet til landet, fremfor at importere andre udlændinge til jobbene," fortæller Bente Bendix.

Hun forventer derfor, at flygtningene derfor vil få fast job efterfølgende på bedrifterne.

Netop pasning af dyr og arbejde med afgrøder er meget livsbekræftende og meningsfuldt for “sårede” sjæle, skriver Jysk Landbrugsrådgivning.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle