10 måder landmænd kan hjælpe klimaet - klik og find løsninger

Klima er et varmt emne i valgkampen. Her er, hvad man allerede kan gøre - klik og se 10 løsninger

Klik og bliv klogere på klima

1: Minimal plov og harve
LandbrugsAvisen 23. marts.

  • Conservation agriculture, hvor man bearbejder jorden minimalt, øger jordens indhold af kulstof og bremser omdannelsen, så det ender som CO2 i atmosfæren

  • En forudsætning er, at jorden er dækket af planter, dvs. minimal jordbearbejdning, sædskifte, planterester efterlades og dyrkning af ekstra efterafgrøder

  • Samtidig reduceres forbruget af fossilt brændstof til traktoren

 

2: Klima-optimer dit foder
LandbrugsAvisen 30. marts.

  • Foderet har stor betydning for især kvægs udledning af klimagasser, og det samme har selve produktionen
  • Majs er meget klimaeffektivt i koens vom, men ikke i marken
  • Græs er klimaeffektivt i marken, men mindre i vommen
  • I NorFor kan man klimaoptimere sit foder
  • For andre dyr gælder det især om at udnytte foderet så effektivt som muligt
     

3: Udtagning af lavbundsjord
LandbrugsAvisen 6. april.

  • Lavbundsjorder er oftest rige på humus, der bliver brændt af til CO2, når man dræner og bearbejder jorden
  • Forskerne skønner, at man frem mod 2030 kan udtage 50.000 ud af 81.000 hektar lavbundsjord
  • Effekten af at dyrke græs eller energiafgrøder på lavbundsjord og samtidig ophøre med dræning er 10-35 ton CO2 pr. år  

4: Brug avlsarbejdet bedre
LandbrugsAvisen 13. april.

  • Avlsarbejdet går efter flere kilo med færre ressourcer, og det vil mindske udledningen af klimagasser pr. kg kød
  • Vælg dyr, der giver høj ydelse, god frugtbarhed og sundhed, så dyrene holder længere
  • Gå efter høj foderudnyttelse
  • Projektet Future Beef Cross forsøger at identificere gener, der reducerer udledning af klimagasser

5: Send gyllen til biogasanlægget
LandbrugsAvisen 20. april.

  • Afgasning af gylle, dybstrøelse, halm og andre restprodukter fra landbruget vil reducere tabet af klimagasser i marken
  • Samtidig erstatter den biogas, der kommer ud af det, noget fossilt brændsel, og dermed er effekten dobbelt
  • Jo hurtigere husdyrgødningen kommer til biogasanlægget, des bedre effekt.
  • Afgasset gødning vil også give klimaeffekt ved at reducere behovet for handelsgødning

6: Gode plantegener giver klimagevinst
LandbrugsAvisen 27. april.

  • Vælg sorter, der giver højt udbytte med samme gødningsbehov
  • God gødningsudnyttelse mindsker udledningen af lattergas ved gødningsomsætningen
  • Med højtydende sorter kan man klare sig med mindre arealer og mindre indsats med maskiner og redskaber og mindske klimapåvirkningen
  • Forædling hæver i gennemsnit udbytterne med en procent om året

7:  Konserveret gylle udleder mindre metan
LandbrugsAvisen 4. maj.

  • Når man sætter syre til gylle, sætter man bakterier, der danner klimagasser, i stå
  • Jo hurtigere man lukker gyllen ud af stalden, des mindre bliver udledningen
  • Gyllekøling vil også mindske dannelsen af metan fra gyllen, og da det producerer varme, der kan udnyttes i stuehus og stald, erstatter det noget fossilt brændsel
  • Endelig kan tilsætningsstoffer på sigt mindske gyllens frigivelse af metan

8: Energiafgrøder parkerer kulstof i jorden
LandbrugsAvisen 11. maj.

  • Energiafgrøder som energipil, poppel og lignende indeholder store mængder kulstof, der ellers ville være CO2 i atmosfæren
  • Energiafgrøder ligger i mange år og reducerer antallet af behandlinger af marken og dermed dieselforbrug
  • I kraftværker erstatter energiafgrøder fossilt brændsel, der ville føre til CO2-udledning
  • Vokser de på lavbundsjorder, vil de også bremse afbrændingen af kulstof fra disse

9: Efterafgrøder og græsmarker gemmer CO2 væk
LandbrugsAvisen 18. maj

  • Når efterafgrøder vokser frem om efteråret, hiver de CO2 ud af luften. CO2en frigives først senere, når blade og rødder omsættes i jorden, og kun delvist, fordi jordens kulstofindhold øges
  • På samme måde vil græs hente CO2 ud af luften og typisk mere end for eksempel korn 
  • Græs kan producere meget mere tørstof end korn og dermed optage mere CO2 og vil også som fler-årig afgrøde lagre mere kulstof i jorden end en-årige afgrøder

10: Skove og træværk oplagrer klimagas
LandbrugsAvisen 25. maj

  • Skovrejsning på landbrugsjord er godt for klimaet, fordi træer kan oplagre store mængder kulstof i lang tid, kulstof, der ellers ville være CO2 i atmosfæren
  • Når træet bliver til brændsel, erstatter brændslet fossile brændstoffer
  • Når træet bliver til byggemateriale, oplagres kulstoffet i mange år ekstra og erstatter byggematerialer som mursten og mørtel, der er fossiltunge at producere

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle