10 måneder gammel plag faldt i gylletank: Fanget i fire timer

En ung plag på 10 måneder hoppede to meter over muren til en gylletank.

Den 10 måneder gamle plag, Simba, er lidt af en springer.

Plagen bor på familien Pedersens gård i Brørup mellem Kolding og Esbjerg og går til daglig på en mark med tre andre heste. Men søndag eftermiddag landede den praktisk talt i lort til knæende.

Af endnu ukendte årsager gik hesten i panik og forcerede muren til den fire meter dybe gylletank, hvor der ventede 200 kubikmeter gylle. Det skriver BT.

"Heldigvis fik vi tanken tømt for 14 dage siden. Var den hoppet derned der, havde der været 600 kubikmeter gylle, og så var den druknet", siger Jens Lauridsen Pedersen til B.T.

Redningsholdet bestående af flere køretøjer og 10 - 12 mand forsøgte først at hejse Simba ud af gylletanken med en sele rundt om bugen, men hesten var for urolig og en dyrlæge måtte tilkaldes for at bedøve hesten. En kran lykkedes endelig med at få hesten op cirka fire timer efter faldet.

Umiddelbart har hesten hverken taget skade af faldet eller gyllegassen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle