12 foreninger har næsten fået has på Energinet

Tolv landbo- og familielandbrugsforeninger kan glæde sig over, at det, de har arbejdet på i over et år, nu bærer frugt. Energinet.dk har netop færdiggjort et dokument, der beskriver principperne, som gælder, når Energinet vil grave gasledninger ned i landmændenes marker. Det kommer de til i rigt mål i forbindelse med etablering af den gigantiske gasledning Baltic Pipe, der går fra Norge til Polen og bl.a. krydser Danmark.

Ifølge H.C. Gæmelke, formand for Jysk Landbrug, der har været med i den arbejdsgruppe, som har forhandlet med Energinet.dk, foreligger der nu et stykke papir, som beskriver, hvordan landmænd skal forholde sig.

»Det er et godt dokument, det er gennemarbejdet, og vi har nu har fået på skrift, hvordan man skal forholde sig i forhold til strukturskader«, siger han.

Kompensation

H.C. Gæmelke glæder sig også over, at landmanden skal have kompensation for den tid, han bruger på administration og dokumentation af det ene og det andet, når der skal graves gasledninger ned i markerne. Kompensationen er på 2.000 kr. i grundbetaling plus 3 kr. pr. meter gasrør.

Der foreligger ingen landsaftale om, hvordan man skal forholde sig ved ekspropriation til gasledninger, sådan som der gør, når det gælder el-ledninger. Derfor falder dokumentet på et tørt sted.

»Vores opgave har været at sikre, at alle ved, hvilke rettigheder de har«, siger han.

Tvivl om gæsteprincip

Det er dog ikke lykkedes at nå til enighed om, hvorvidt det såkaldte gæsteprincip fraviges i aftalerne. Når gæsteprin-cippet gælder, skal ejeren af kablet betale for at få det flyttet, hvis bedriften skal udvikles. Landmændene ønsker, at gæsteprincippet skal gælde, Energinet.dk ønsker det ikke.

Der er heller ikke enighed om, hvilken erstatning landmændene skal have for de indskrænkninger, som ejendommene pålægges, når der laves en servitut om gaskablerne.

Det skal så afgøres af ekspropriationskommissionen i forbindelse med de kommende ekspropriationsforretninger.

Langtidseffekt

Baltic Pipe vækker bekymring hos mange landmænd, bl.a. Peder Pedersen, Nyborg, hvis marker bliver ramt.

»Min nabo har udbyttemåler på sin mejetærsker og kan tydeligt se, at der stadig er 5-25 procent lavere udbytte, der hvor de gravede en gasledning ned i 1982. Det mener jeg ikke erstatningen dækker«, siger han.

Det betyder, at det ofte er en underskudsforretning at dyrke den beskadigede jord.

Samtidig stiller han spørgsmålstegn ved om staten kan ekspropriere med henvisning til almenvældets bedste, når det er en ledning, der bringer gas fra Norge til Polen.

»Jeg synes, det er helt hen i vejret at ødelægge jord, og jeg tror ikke, de har set i øjnene hvor store konsekvenserne er for landmanden«.

H.C. Gæmelke peger på, at man hvis man kan dokumentere, at man stadig har tab efter 10 år, som man ikke har fået kompensation for, så skal Energinet.dk dække tabet.

»Forhåbentlig kan den nye teknologi med satelliter og måleudstyr på mejetærskeren gøre det nemmere at dokumentere sådanne tab«, siger han.