Det er ikke titlen som 12. generation, der fylder for Jesper Jørgensen - det er den benhårde forretning.
På gårdspladsen på Krusegård i Hasle på Bornholm er Jesper Jørgensen ved at få kørt en stor rød korn-container på plads. Imens er hans far, Carsten Jørgensen, ude på en af gårdens John Deere-traktorer, hvor han sår efterafgrøder. De taler sjældent sammen i løbet af en arbejdsdag - de er 11. og 12. generation på gården, og de ved begge udmærket godt, hvad der mangler at blive gjort.
"Min far er her og hjælper seks dage om ugen. Lidt for sjov kalder vi ham pedellen på gården, fordi han ordner alle de nødvendige småting. Hvis han stoppede fra i morgen, ville jeg være nødt til at ansætte en medarbejder til at gøre alt det, han sørger for - og bare oplæringen ville jo tage måneder, fordi han er så godt inde i det hele", siger Jesper Jørgensen.
Jesper Jørgensen på 37 år overtog gården fra sin nu 69-årige far, Carsten Jørgensen, i 2017 som 12. generation i familierækken. Men ligeså romantisk, det end kan lyde at overtage slægtsgården, lige så koldt og kynisk er det. For i sidste ende er det forretning.
"Du kan ikke betale regningerne, bare fordi det er en slægtsgård, men det er da sjovt. Jeg overtog det heller ikke for at følge slægters gang, men for at drive og udvide en virksomhed - det er bare ren forretning
", siger Jesper Jørgensen.
Han havde da også et krav om, at overtagelsen kun kunne komme på tale, hvis banken godkendte et to-cifret millionlån til udvidelse i generationsskiftet. Indtil videre har han udvidet Krusegård fra 350 årssøer til 700 årssøer og producerer 23.000 slagtesvin årligt.
Siden Jesper Jørgensen overtog, har han etableret en nye farestald, lavet frokoststue, baderum og omklædningsfaciliteter. Medarbejderstaben er vokset fra to til syv, så det var blevet tid til at få dem ud af stuehusets køkken og tilbyde dem ikke at lugte af gris ved fyraften. Han prioriterer sine medarbejdere højt, hvilket også viser sig på de centralt placerede vinderdiplomer for øens bedste sohold. Jesper har tegnet en tyk streg under ordet medarbejdere.
"Det er jo deres fortjeneste, fordi de er så dygtige til grisene. Og så er jeg bare glad for, at de også synes, det er sjovere, når vi er de bedste. Når vi nu skal gå og passe vores dyr, kan vi ligeså godt gøre os umage", siger Jesper Jørgensen.
Hans egen rolle på bedriften er ikke så meget grisene længere. Han er i stedet både fejedreng og direktør.
Krusegård i udvikling
Den sentimentale afdeling i generationsskiftet hører nok mere til den pensionerede part. Umiddelbart er Carsten Jørgensen en ualmindeligt omstillingsparat 69-årig, der accepterer teknologi og udvikling uden at fortrække en mine, men når man kradser lidt i overfladen, sker der noget.
"Jamen, jeg er da både stolt og glad for, at Jesper har overtaget, og når jeg går rundt på gården, tænker jeg da over, at han nu er 12. generation. Det er da også det lykkeligste, at jeg bare kan køre herop - jeg kan jo se et vist mønster gentage sig, for min far kom her også stadig, da han var pensioneret", siger Carsten Jørgensen.
Han forstår samtidig sin søns kynisme, for han har også været ung og sulten efter en forretning i vækst. Da han overtog Krusegård i 1975, var den tom for landbrug. Hans forældre havde været nødsaget til at bortforpagte det, og efter fem år smøgede han ærmerne op.
"I starten gik jeg alene og passede grise 365 dage om året. Der var intet foderanlæg, ansatte eller teknik generelt. Jeg gik fra 0 til 350 årssøer i min tid", siger Carsten Jørgensen.
Ned med stuehuset
I generationsskiftet overtog Jesper Jørgensen også slægtens gamle stuehus - et langt og smalt bindingsværkshus fra 1856, men det er sidenhen blevet jævnet med jorden.
"Det er min fars fødehjem, som han er vokset op i. Han har passet godt på det, så da jeg i 2018 ville rive det ned, krævede det lige noget tilvænning - også for mig, for det havde været en bedre investering at bygge endnu en stald. Men huset er alligevel det bedste for familien", siger han.
Sidste levn fra fortiden og de 11 foregående slægter er nu kun en slægtssten, der står på Krusegårds grusplads, og "den er der altså heller ingen grund til at skille sig af med", påpeger Carsten Jørgensen.
Selv om der er luget godt ud i slægtens fortid, og det bare er forretning for Jesper Jørgensen, har han et spinkelt håb for familiegården.
"Jeg gad godt en pension som min far på slægtsgården, men chancen for at køre herop som gammel er ikke særlig stor, for selv om min søn på fire år kører med i mejetærskeren syv timer, kan han have en anden drøm end landbrug", siger han.
Han går derfor allerede og planlægger, at han selv skal betale gælden af, så gården er til at sælge, når han selv går på pension.
Faktaboks
Baggrund:
- Jesper Jørgensen er uddannet agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole.
- I 2014 oprettede han et I/S med sin far Carsten Jørgensen. Det var et krav fra bankens side for at få lov til at lave generationsskiftet.
- I 2017 overtog Jesper Jørgensen Krusegård og står med det fulde ansvar.
- Jesper Jørgensens kone hjælper på kontoret med regnskaberne og passer parrets tre børn. Det giver luft til, at Jesper kan se til bedriften i tide og utide.
