150 meter høje møller forskrækker naboer

I Danmark er der ofte udfordringer med at opnå den folkelige opbakning til vindmølleprojekter.

Det går lidt trægt med at udbygge vindmøllestrømmen i Danmark. Lave elpriser er en vigtig årsag, men vindmøllerådgiver Kristian Sejersbøl, Lemvigegnens Landboforening, er ikke i tvivl om, at det i en vis grad skyldes lokal modstand og manglende folkelig opbakning.

»Etableringen af nye vindmøller har de senere år været samlet på få hænder, så mange steder har de lokale ikke fået så meget ud af det, og mange steder bliver de lidt forskrækkede, når de hører om nye 150 meter høje møller,« siger han.

Der ligger naturligvis også noget forretningsmæssigt i det. Et nyt projekt kan godt være en lang proces, som kan afskrække den almindelige borger, og hvis det så falder til jorden, har man haft udgifter uden at tjene det mindste.

»Den risiko er projektmagere villige til at tage, men det appellerer mindre til almindelige borgere,« siger han.

Aflæser stemning

Der er altså flere ting, der skaber modstand hos borgerne. Og når lokalpolitikerne så aflæser stemningen i klagebunkerne, siger de ofte nej til nye projekter. Også selv om vindmølleprojekterne lever op til alle lovens krav.

Det er problematisk, mener Kristian Sejersbøl.

»Hvis man vil noget med vindkraft, var det nok bedre, at det var underlagt statsligt frem for kommunal planlægning« siger han.

Der er dog også andre grunde til, at det går stærkere med vindmøllerne lige syd for grænsen. I Danmark kan man få et tilskud på 25 øre pr. kWh de første 6-8 år. Så kommer prisen pr. kWh op på cirka 40 øre. Det er mindre, end man kan få i Tyskland. Omvendt burde det være nok til at sikre at projekterne kan løbe rundt.

»Hvis man kan få 25 øre pr. kWh i møllens levetid, er det fint,« siger han og peger på, at der heldigvis også sættes succesrige projekter i søen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle