17 pct. flere besøgte Nutrifair i år

5.046 besøgte den syvende udgave af fagmessen for husdyrproducenter i Fredericia.

Torsdag aften klokken 17 begyndte 222 udstillere nedtagningen af standene efter to travle messedage på NutriFair 2018 i MESSE C. I alt 5.046 fagfolk besøgte messen for husdyrproducenter.

Det er 17 procent flere end sidste år.

"Vi er rigtig glade og taknemmelige for den opbakning, vi har oplevet - 17 procents fremgang er flot i et relativt skarpt afgrænset erhverv. Antallet betyder noget, men det helt afgørende for NutriFair er, at det fortsat er beslutningstagere og relevante fagfolk, der gæster messen - og det bekræfter alle tilbagemeldinger", udtaler Jørgen Kronborg, projektleder i Messe C Fredericia, i en pressemeddelelse.

Andreas Sloth, salgsansvarlig hos A-Consult Agro A/S, er positive over de besøgende på deres stand.

"Vi har haft en rigtig god messe, og vi har et større antal lovende kontakter - faktisk markant flere end sidste år - som vi nu skal arbejde videre med", siger han.

Skive-virksomheden producerer gylletanke, lagertanke etc.

Også hos Alltech Denmark, der blandt andet er specialiseret i fodertilskud og mykotoksiner, var der tilfredshed. Også deres nye Kenan-mikservogne var med.

I Hal D havde Jydeland Maskinfabrik A/S fra Djursland især en god dag torsdag, hvor forskellige tiltag øgede tilstrømningen til hallen yderligere.

"Vi har solgt godt i dag og har haft travlt. Vi havde kaldt en ekstra mand ind til i dag, og det var bestemt nødvendigt", fortæller medindehaver Christian Gits Jensen.

Tidligere fremvisninger af produkter førte til handler, der blev lukket på messen - og der kom også en lang række seriøse emner i bogen, tilføjer han.

NutriFair næste år løber af stablen den 16.-17. januar 2019.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle