18 måneder er ’win-win’ for alle

Både praktikant og landmand vinder af seks måneder længere praktikforløb, mener viceformand.

18 måneders praktik frem for 12 måneder for udenlandske praktikanter har været længe efterspurgt hos mange landmænd. Fra viceformand i L&F, Lone Andersen, lyder det, at det er win-win for både landmand og praktikant.

"For landmanden betyder det jo noget, når man betaler gebyrer for at få de her unge mennesker herop, at de bliver en halv gang længere. Og uddannelsesmæssigt betyder det jo naturligvis også noget. Man kan jo pludselig meget mere, når du har været igennem det første år", siger Lone Andersen, der fortæller, at i den forlængede praktikperiode kan man give praktikanten mere ansvar og lade dem prøve nogle andre ting.

To måneders oplæring

Fra Danni Sørensen, der er svineproducent ved Frederikshavn og har 28-30 mand ansat, lyder det, at det er hans erfaring, at det tager omkring to måneders intensiv oplæring at få en ny praktikant i gang.

"De aner som regel ikke særlig meget om grise, når de kommer", fortæller han.

Handler om mere

Aftalen fra oktober handler i øvrigt om meget mere end forlængelse af praktikopholdet fra 12 til 18 måneder. Hos 3F har man lagt vægt på, at aftalen styrker praktikanternes retssikkerhed. De udenlandske praktikanter vil bl.a. med aftalen få mulighed for at klage til et fagligt udvalg, hvis der opstår tvister med virksomheden i forbindelse med deres ophold. Udvalget vil kunne træffe afgørelse om eventuel erstatning og godtgørelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle