19-årig overlevede at blive kørt over af kartoffeloptager

Rygter har svirret om, at 19-årig blev slået ihjel efter at være blevet kørt over kartoffeloptager, men det er ikke tilfældet, slår hans mor fast.

Den 19-årige mand fra Stoholm ved Skive, der torsdag i sidste uge blev kørt over af en kartoffeloptager, klarede ulykken med seks brækkede ribben, trykkede lunger og en lille læsion på milten.

Det er moren til den 19-årige, der tirsdag overfor Skive Folkeblad afkræfter svirrende rygter om, at manden skulle være blevet slået ihjel i ulykken.

"Folk har talt om, at han er død af sine kvæstelser - men det er han altså ikke", siger moren til Skive Folkeblad.

Det har været belastende for familien at skulle lytte til rygterne, lyder det desuden.

Han bliver formentlig udskrevet tirsdag.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle